Forside
Nyheder
Blog
Kalender
Salgsheste
Profil
Helhedstræning
Muligheder
Undervisning
Kursus
Ridelejr
Priser
Galleri
Kontakt
Links
Gæstebog
Ejstrups Sirocco
SolarMagic
 

 Præsentation af os på Center for HelhedsTræning

Velkommen til vores hjemmeside, hvor vi vil fortælle lidt om os selv, og hvilke værdier vi værdsætter i omgangen med hestene.

Vi bor på en gård i en lille by udenfor Viborg. Til gården hører ca. 6 ha. jord, som er udlagt i græsfolde.

Vi har en udendørs 20x60 ridebane, en helt ny 30x50 ridehal med stald og løsdriftsstald/aktiv fodersystem og en dejlig lastbil, så vi kan komme rundt omkring med hestene. 

Vi deler pladsen med vores tre hunde Smilla, Zig og lille Nala. Derforuden er der et væld af heste, grise, nogle køer og kalven SuperKarla, tre hankatte og to pigekatte, nogle egern, papegøjer og parakitter, samt vores silkeaber Silke og Bono og deres nye ven Harley.

Dem du vil møde her:

Frida

Daglig leder og medejer af Center for HelhedsTræning samt drivkraft og underviser i Romlund Rideklub, som har til huse her på stedet.

Frida har redet og haft sin egen pony siden hun var syv år gammel. Det har altid været springkonkurrencer, der har været motivationen til den daglige træning, og det er det stadig, men nu som et endelig mål af korrekt træning af hestene, så de bliver stærke muskulært, og mindre stressede over de ting, vi byder dem. I dag er det lige så meget træningen i sig selv, og de bitte små fremskridt, der gør det spændende og lærerigt at arbejde med hestene hver eneste dag.

Frida er desuden delvist uddannet Certificeret Hesteterapeut, hvor hun først og fremmest er uddannet hestemassør, og desuden har deltaget i en masse andre kurser indenfor fodring, træning, adfærd og meget mere. Når der er ekstra tid bruges den på at læse faglitteratur inden for læringsteori og biomekanik.

Frida fik i september 2007 konstateret brystkræft med spredning til lunger og knogler. Efter 1½ år med kemo fik hun endelig en pause i marts 2009, men er efterfølgende kommet i behandling igen. Hun har det dog fint og er meget optimistisk. At have kræft behøver ikke betyde, at man er syg og ikke kan holde til noget - Frida er i gang hele dagen og laver dét, hun allerhelst vil, nemlig at træne heste!

 

Bo

Medejer og uundværlig hjælp til alt det praktiske her på Center for HelhedsTræning.

Bo har haft sin egen hest i over 20 år, og rider stadig skovture på en enkelt hoppe af egen avl.

Selvom han nødigt indrømmer det, så er han efterhånden ved at være ret hardcore i læringsteori og biomekanik – i hvert fald nok til at se, hvordan man ikke skal gøre!

Bo deltager altid i tilridningen af de nye heste, samt sørger for at holde styr på alt vedrørende foder, marker osv.  Det er som regel Bo, der transporterer heste i vores lastbil, så selvom vi er fælles om mange ting, så har vi også hver vores ”specialområder”.

  

Lone

Lone er vores dygtige og meget pligtopfyldende hestepasser. Hun er her i praktik, foreløbig indtil august 2012. Man kan altid regne med, at Lone gør sit bedste, og hun er en stor hjælp for Frida både med hensyn til pasningen og træningen af hestene.

 


Vores heste
Hoppe 8 år.
153 cm. 12.000 kr.
Hoppe 5 år.
145 cm. 25.000 kr.
Vallak 8 år.
167 cm. 0 kr.

Copyright © 2006-2010 fridalaursen.dk. All Rights Reserved.