|
|
||||||||||||||||||||||||
Nyheds arkivNye tiderLørdag d. 4 Februar 2012Mangler du lige stedet til at træne din hest op til foråret og sommerens stævner, eller et sted at undervise elever, så kig her!. Nyt ride hus med internationale mål og special bund udlejes. Evt. med opstaldning af egen hest. For den rette kunne det være en mulighed at ride min avlsgodkendte Knabstrupper hingst og evt.nogle af hopperne på stedet. Der er skridtmaskine i stalden og der kan opstilles springbane både ude og inde. Store folde. Hestene går i løsdrift men der er bokse i stalden. Beliggende mellem Viborg og skive. Kun seriøse henvendelser mellem 13-18 på telefon: 51806485 Niels Bo Jensen PRIS pr hest 1500kr+foder 1000kr Mange tak for opmærksomheden ved Frida's bisættelse.Onsdag d. 18 Januar 2012Tak for den store deltagelse, som var lige efter Frida's ønske, og tak fordi I tog Jer tid til at skrive i ”gæstebogen”. Farvel alleOnsdag d. 11 Januar 2012 Vi har alt for tidligt mistet vor kære Jubii - ude igen!Torsdag d. 29 December 2011Jubiii - jeg har været i stalden i dag for første gang i 19 dage!!!! Så er julen vel overstået, og her går det mærkbart fremad hver eneste dag ;o) Jeg går stadig med min iltslange, dog er der skruet meget ned for ilten, og sidder jeg stille, kan jeg efterhånden godt undvære den, med mindre jeg bliver ivrig, og snakker for meget. Jeg har stole stratetisk placeret rundt i huset, så jeg kan tage et hvil og få vejret, inden jeg går videre. Mine hvil bliver kortere og kortere for hver dag, og jeg øver mig i at rejse mig op og gå små ture så mange gange som muligt. Nu hvor jeg bedre kan få vejret, og ikke går i panik over at rejse mig, viser det sig så, at kroppen og især benene vist har holdt lidt for meget fri. De er ihvertfald svære at få i gang, og jeg kan ikke gå op eller ned af selv en lille trappe uden hjælp. Benene løfter sig simplethen ikke så meget, som jeg regner med!!! Men bare følelsen af, at alting bliver bedre og bedre er skønt. Da jeg kom hjem før jul, besluttede jeg, at jeg kun ville fokusere på at få min krop i gang igen, og alt det der med sygdom og behandling, ville jeg ikke tænke på før efter nytår. Så jeg har holdt "ferie" fra sygdom, og det har været en god plan. Selvfølgelig kan man ikke helt undgå at tænke på det, men det har faktisk været rart at koble hovedet af i den forbindelse. Hestene har jo også haft ferie, men ikke engang dét kan stresse mig lige nu. Jeg véd jo, at Lone og Bo passer dem godt, og Lone har trænet "sine", mens "mine" mest har holdt fri. Normalt ville det stresse mig helt vildt, men jeg KAN jo ikke gøre noget, og så er der jo ingen grund til at stresse. Det har det vist nærmest været sundt for mig, med sådan en lille ferie! - Men nu må den så også godt slutte snart ;o) I ønskes alle et rigtig godt og lykkebringende nytår! Mange positive hilsner fra Frida Lungebetændelse :o(Tirsdag d. 20 December 2011Pyh, det kunne godt gå bedre lige nu! Sidste weekend fik jeg mere og mere besvær med at trække vejret, og det endte med, at jeg blev indlagt med lungebetændelse på Herning sygehus søndag eftermiddag. Jeg fik med det samme ilt, som hjalp på vejrtrækningen, og selvfølgelig fik jeg taget en masse blodprøver og fik penicilin. Det var jo egentlig helt fint, og jeg følte også, at jeg fik det bedre de næste dage - nok også lidt fordi vi skulle samles til den årlige julekagebagning om lørdagen, og min bror og hans kone kom hjem fra London for at være med til det. Så vi satte os alle sammen op til, at jeg skulle hjem fredag, og lægerne var samarbejdsvillige og gjorde alt, hvad de kunne for at gøre mig frisk. Jeg var igennem endnu et par scanninger, da der var kommet en lille mistanke om spredning på den første, jeg fik lavet, som jo kun skulle se, om det var lungebetændelse eller evt. vand i lungerne. Jeg puster, bare jeg snakker for meget, eller vil række ud efter noget. At rejse sig er en kraftanstrengelse i sig selv. Det er virkelig, virkelig ubehageligt at føle, at man ikke kan få luft....
Kommentar til gæstebogen!Torsdag d. 8 December 2011Allerførst tusind tak for alle de søde beskeder. De varmer rigtig meget! Og så vil jeg lige rette lidt, hvis jeg har fået skrevet noget, der kan opfattes forkert. Min nye hjemmeside bliver lige så offentlig som denne er. Faktisk er det meningen, at uanset om man søger på fridalaursen.dk eller helhedstraening.dk så skulle man gerne komme til den samme forside, hvor man så kan vælge at læse om min sygdomshistorie eller om, hvordan det går med hestene. Min intention er simpelthen, at de to ting ikke skal blandes sammen fremover. Det er jo ikke sikkert, at alle er lige interesserede i alle dele af mit liv ;o) Og nu skal den nye side jo så også lige laves færdig først, men vi arbejder på sagen :o) Håber det gav mening! Mange hilsner fra Frida Lidt mere nyt!Onsdag d. 7 December 2011Jeg har trukket lidt ud med at skrive de sidste uger, da jeg er ved at få lavet en mere "privat" hjemmeside. Jeg synes, det er lidt en skam, at min sygdom skal blandes ind i, hvordan det går med hestene, så derfor er min bror ved at lave en ekstra side, hvor jeg vil skrive om min sygdom og hvordan jeg har det. Men da den ikke er helt klar endnu, må jeg hellere få opdateret lidt herinde! Siden sidst har jeg fået blod en enkelt gang, og kemo to gange. Jeg måtte springe en uge over, fordi mine immuntal ikke var gode nok. Jeg tror, det er første gang, det er sket i de fire år, jeg har fået kemo! Den uge fik jeg så blod i Viborg i stedet, da blodprocenten også var røget ned igen. De sidste to kemo gange har jeg så lige fået en allergisk reaktion oveni. Det kaldes vel egentlig et anafylaktisk chok, og symptomerne er de samme - jeg får ondt i brystet, kan ikke trække vejret og føler at mit hovede koger. Så får jeg noget medicin og noget ilt, og så går det heldigvis hurtigt over igen. Efter en pause kan vi så fortsætte, så jeg får al den kemo, jeg skal have, det tager bare noget længere tid. Ellers går det sådan lidt op og ned. Det er lidt svært at finde en rytme for kroppen, når der både skal tages hensyn til kræft, kemo og rygoperation. Men jeg knokler på, og får også redet tre-fire heste om dagen, og har endda sprunget nogle bittesmå spring ;o) Capella, Zahrabi og Sir er sat i arbejde igen, og det er bare dejligt!!! Til gengæld virker Shanaia mistænkeligt stiv på sine bagben, så det overvejer jeg lige, hvad jeg skal gøre ved. Både Lone og Bo hjælper mig meget i dagligdagen, så jeg skal mest bare sørge for træningen, og prøver at lade de andre om det tunge arbejde. Jeg kan godt mærke, når jeg lige synes jeg kan lidt for meget, at så strejker ryggen altså! Og så er Karina forresten flyttet med sine to heste. Hun har været i i ca 2½ år, og hun trængte vist til, at der skulle ske noget nyt. Det har været en god tid, men jeg kan også selv mærke, at det var den rigtige beslutning, hun tog. Så nu er her to heste mindre, uden at jeg har fået solgt nogen - det er da noget rod! Jeg håber, at det snart lykkes mig at komme af med et par stykker, men nu bliver det jo nok ikke lige her op til jul.... Mange hilsner fra Frida Jubii!Lørdag d. 19 November 2011I dag, da jeg havde Sir i longen var han bare så afslappet og fin, og helt rengående :o) Var bare nødt til at dele det med Jer med det samme :o) Glade hilsner fra Frida
Wee - jeg rider igen!Fredag d. 18 November 2011- Og det er bare for fedt! Jeg elsker at ride!!! Og jeg elsker at springe, så selvom det ikke er ret højt endnu, så bliver jeg bare så glad, når jeg har været ude og springe. Lige pt. er det kun Shanaia, jeg springer på. Jeg var faktisk lige kommet i gang med at ride på "drengene", men så var det, at jeg manglede blod, og ikke kunne ride om morgenen, og om eftermiddagen nåede vi det aldrig, og der gik koks i rytmerne, så de fik lige 14 dage længere fri. Nu er Sir så heller ikke helt rengående lige pt., men jeg tror det skyldes nogle spændinger, som skal trænes væk, så jeg træner ham lidt fra jorden endnu. Lucky er jeg kommet i gang med at ride på i denne uge - og han er selvfølgelig en engel! Zahrabi har gået med en seneskade den sidste tid, og jeg er jo egentlig ikke tilhænger af boksro, men hver gang den har været næsten helet, har jeg lukket hende ud, og dagen efter er hun så stokhalt igen :o( Så hun har boksro lidt endnu, men bliver arbejdet lidt i skridt. Capella er stadig ikke rengående, men dog bedre pt. synes jeg. Jeg har også sat Jannika lidt i gang - bare i skridt, så hun ikke falder helt sammen, inden hun skal ha' føl til næste år. Så egentlig har jeg jo ikke så meget at ride på, men forhåbentlig bliver de snart fit for fight igen. Foreløbig må Lucky og Shanaia holdes i gang, så kommer de andre vel hen af vejen. Jeg har også lige købt en ny panelsadel for mine fødselsdags penge! Den er tilpasset til Shanaia, og hun går bare super med den. Hun havde lige fået en periode, hvor hun var lidt sur, og nu går hun bare frisk og glad fremad igen - SKØNT! Glade hilsner fra Frida
Skidt og godt nyt...Mandag d. 31 Oktober 2011I dag har jeg været i Herning og få svar på min kontrol. Desværre var det ikke særlig opløftende, men det kom egentlig ikke rigtig bag på hverken mig, eller min mor. Kræften har spredt sig på både lunger, lymfer, knogler og for første gang på leveren. Mit hovede er ikke blevet scannet denne gang. Det er faktisk noget rigtig møg. Især fordi jeg har gået med en forestilling om, at den her kemo var den sidste mulighed. Jeg blev derfor helt lettet, da lægen fremlagde ikke bare én, men to nye behandlingsstrategier. Og den første havde jeg endda læst om på nettet og tænkt mig at nævne som en mulighed, når nu jeg regnede med, at han ville sige der ikke var flere! Så egentlig var jeg også helt lettet.... Den nye kemo ligner dén, jeg fik allerførst, og den har jeg jo altid haft stor tiltro til. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke selv har troet specielt meget på den seneste, jeg har fået. Så nu har jeg faktisk noget at håbe og tro på igen, synes jeg. Det er selvfølgelig aldrig godt, når kræften spreder sig, men det er jo sket før (måske liiige knap så meget), hvor vi har fået styr på det igen. Så det vælger jeg at satse og tro på!!!! Det giver jo også pludselig mening, hvorfor jeg har været så træt og forpustet den sidste tid. Og udover dét, så viste sidste blodprøve også en alt for lav blodprocent, og det bliver man jo ikke ligefrem mere frisk af. Så i dag har jeg fået to portioner blod, og på torsdag skal jeg så have én mere og i gang med behandlingen. Eneste "ulempe" er, at jeg skal have denne behandling hver uge. Det skal jeg så i 12 uger, og så skal jeg scannes igen. Men jeg finder da også tid til behandling en gang i ugen, og så har det bare at virke!!! Trods alt positive hilsner fra Frida
Opdatering!Søndag d. 23 Oktober 2011Sidst jeg skrev, var vi jo lige kommet hjem fra Materialeprøven med Sir - nu som kåret avlshingst :o) Jeg lovede vist at skrive mere dagen efter, men det fik jeg jo så ikke gjort. Men prøven gik rigtig godt! Sir var flink at have med hele dagen, og gjorde som han skulle. Jeg synes, at han var lidt sløset under springningen, hvor han rev nogle bomme ned. Men sådan er han også herhjemme - hvis han ikke skal anstrenge sig, så gør han ikke så meget ud af det. Men det er jo også klart, at dommerne så ikke vælger at prøve ham mere af og sætte det op, når han piller de lave bomme ned. Til gengæld var han bare helt fantastisk under udholdenhedsprøven, hvor han scorede flere 10-taller, bl.a. for både temperament og udholdenhed! Så alt i alt er vi super tilfredse, og jeg føler ikke, at vi kunne have forberedt ham bedre hjemmefra, så det er en skøn følelse!!! Ellers er der ikke sket så meget siden sidst. Jeg kæmper lidt med kroppen for at komme i gang igen. Den er meeeeget langsom om morgenen, synes jeg, og så bliver jeg rigtig let forpustet. Det frustrerer mig en del, for jeg føler godt nok ikke, at jeg kan holde til ret meget. At vi så har været ved nærmest at drukne i mudder, gør bare det hele ekstra hårdt. Men jeg er kommet i gang med at ride igen, og det går faktisk rigtig godt. Kan godt ride to-tre heste om dagen nu. Det gør ikke ondt, men jeg kan godt blive forpustet, når jeg har travet et par omgange. Så tager vi en skridtpause - så hestene bliver ihvertfald trænet stille og roligt op igen ;o) Jeg må også indrømme, at jeg lige havde en periode, hvor jeg psykisk var lidt langt nede. Det gik pludselig op for mig, at spredning til hjernen nok alligevel er ret alvorligt. Normalt er jeg kun sådan rigtig nede en halv dags tid, og så får jeg mig hevet op igen, men denne gang varede det faktisk en uges tid, og det frustrerede mig enormt, at jeg ikke bare kunne finde den positive Frida frem igen. Men det var nok meget sundt for mig lige at få arbejdet tingene lidt igennem, og nu er jeg ovenpå igen. Jeg har netop været til den normale kontrol scanning, og får svar næste mandag. Så jeg krydser fingre for, at alt ser godt ud, og ellers prøver jeg bare at nyde hver eneste dag, og bruge tiden på hestene og ellers slappe af. Som følge af min nye situation har Bo og jeg naturligvis også taget vores hverdag op til revision, og besluttet, hvordan vi vil prioritere vores tid fremover. Da rideklubben pt. ikke har mere end ca. 12 elever og kun to undervisningsdage, bruger vi meget tid og energi på ponyerne de andre dage. Denne tid ønsker jeg fremover at bruge på mine egne heste, og vi har derfor besluttet, at undervisningen i Romlund Rideklub stopper til 1. november. Ponyerne, dvs. Speedy og Sasja er til salg, og skulle nogle af Jer være interesserede, må I endelig sige til! Det vigtigste er ikke prisen, men at de får det godt. Det vil stadig være muligt for ryttere udefra at få undervisning på egen hest. Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at vi har måttet tage denne beslutning, og vi vil savne alle eleverne rigtig meget. Omvendt er jeg slet ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning nu og her. Forhåbentlig kommer der engang i fremtiden mere overskud igen, og så må vi jo se, hvad tiden bringer! Efterårshilsner fra Frida Nu med avlshingst!Lørdag d. 17 September 2011Ja, så er vi netop kommet hjem fra Materialeprøven med Sir, som nu har fået sin endelig godkendelse som avlshingst :o) Jeg er mega-træt, så meget mere om prøven og forhåbentlig også billeder i morgen! Hilsen en træt og tilfreds Frida Materialeprøve mm.Onsdag d. 14 September 2011Ja, så er det jo på lørdag, at vores dejlige hingst Sir skal til sin endelige prøve på Vilhelmsborg! Pga. min situation kan jeg jo desværre ikke selv ride ham, og Bo og jeg overvejede endda at springe prøven over i år. Men han var jo allerede i særdeles god form, og jeg havde de fleste ting på plads, så det ville jo også være rigtig ærgerligt, da han så ikke ville have bedækningstilladelse næste år. Og ingen kan jo vide, hvordan tingene ser ud næste år! Så selvom jeg har drømt om at ride den prøve på ham de sidste fire år, så har vi fundet en anden rytter til ham. Mens jeg var indlagt har Bo nærmest haft stress på den konto, men heldigvis kom han i kontakt med Louise Christensen, som er nyuddannet berider, og nu daglig leder i Skive Rideklub. Hun ville gerne ride Sir, så vi har kørt ham ud til hende nogle gange de sidste tre uger. De samarbejder rigtig fint, og hun er ret begejstret for både hans temperament, grunduddannelse og gode kvaliteter i både dressur og spring :o) På den måde går det hele også op i en højere enhed, i forhold til vores visioner om, hvordan vores hingst skal have det. Han går stadig på fold hele dagen sammen med sin bedste ven, Lucky. Han bliver passet og plejet efter alle kunstens regler, og han har et liv, som ikke går ud på at stå i en boks hele dagen. Og vi glæder os simpelthen så meget til at vise ham frem på lørdag :o) Udover træningen af Sir, så er de andre heste også ved at komme lidt i gang igen. De havde jo egentlig ikke fri efter min første operation, men her sidste gang var sommerferien jo desværre slut for alle de hjælpsomme piger, så de har faktisk alle haft tre ugers fri. Bo har også fået nyt arbejde, så han har egentlig bare haft travlt med at få alle dyrene passet. Nu er jeg jo hjemme igen, og selvom jeg ikke kan så meget, så kan jeg jo lede og fordele arbejdet ;o) I mandags startede vores nye pige, Lone, som skal være her i praktik igennem længere tid. Hun er i gang med uddannelsen til dyrepasser, så det er jo rent win-win for begge parter, at hun kan være her i sin praktiktid! Ja, så vi er i gang igen, og her er jo altid nok at se til! Vi har forresten også lige fået kattekillinger, og begge vores søer har fået smågrise. Så her er liv på gården ;o) Mange hilsner fra Frida
Held i uheld!Fredag d. 2 September 2011Ja min sidste jublende opdatering holdt da halvanden uge! Jeg havde det bare rigtig godt, og fik trænet på livet løs med Sir. Jeg kom også i gang med at ride på både Lucky og Shanania igen, så det kørte bare. Lucky var endda med til sit første lille bitte springstævne på 50 cm, og han var bare en engel at have med :o) Søndag den 21. august var jeg så ude og ride tur på Sir. Pludselig bliver han forskrækket for nogle rådyr, og sætter voldsomt frem. Jeg falder simpelthen bagud af sadlen, og rammer ned på den ene balle. Det gjorde ondt op i ryggen, og på skadestuen finder de et brud på en hvirvel under den sidste operation. Det viser sig, at der også var kræft på denne hvirvel, så tirsdag bliver jeg opereret i Århus igen, og får stabiliseret resten af ryghvirvlerne. Heldigvis en mindre operation end sidste gang! Og nu kommer heldet i uheldet: om onsdagen var jeg meget svimmel og havde synsforstyrrelser. Fordi lægerne frygtede, at jeg havde slået hovedet ved faldet, blev jeg sendt til CT-scanning allerede onsdag aften. Der var heldigvis ingen blødninger i hjernen, men torsdag fik vi så at vide, at de havde fundet metastaser i stedet. Det var selvfølgelig et forfærdeligt svar, og slet ikke til at forestille sig. Det heldige var, at havde jeg bare gået rundt herhjemme var det sandsynligvis ikke blevet opdaget så hurtigt! Jeg har nu fået stråler i hovedet fire gange i denne uge, og kom hjem fra sygehuset onsdag. Jeg har det rigtig fint, og kan jo meget mere, end da jeg kom hjem efter sidste operation. Jeg har ikke haft de store bivirkninger ved strålerne - jeg er dog selvfølgelig noget træt. Nu er det planen, at jeg skal fortsætte med den nye kemo. Og så snart ryggen er klar, skal jeg i gang med at ride igen! Jeg mærker ikke noget til, at jeg har metastaser i hovedet, så jeg prøver at se positivt på det - nu er det jo også under behandling, og når bare det ikke spreder sig mere, kan jeg jo have et fint og dejligt liv. Det vigtigste er, at jeg bruger min tid, på dét, jeg elsker allermest - hestene! Trods alt positive hilsner, Frida
NU går det fremad ;o)Tirsdag d. 9 August 2011Ja nemlig - den sidste uge har bare været super god! Jeg startede med kemo igen torsdag i forrige uge - en ny kemo, som jeg fik lidt kvalme og ubehag af. Samtidig havde jeg så været lidt for frisk til at gå på alle sygehusets trapper, så mine ben og lænd var blevet så ømme, at jeg ikke kunne gå. Der havde jeg godt nok lige 4-5 rigtig møgdage, men siden er det bare gået super fremad. Jeg kan efterhånden "alting", men bliver selvfølgelig stadig hurtigt træt. Jeg kan heller ikke løfte ret meget og slet ikke over vandret, og heller ikke trække noget tungt. Men jeg kan trisse rundt og få gjort tingene lidt efter lidt, og hvis jeg bliver træt er det nok at jeg sætter mig ned et kort stykke tid. Jeg får ikke mere ondt af at gøre mere, og smerterne (som nu vel kan kaldes ømhed henover nakke/ryg/skuldre) går væk igen, når jeg får taget mig et hvil. Og jeg har skåret kraftigt ned på smertestillende også :o) Jeg får også redet mere og mere, og kan nu selv sadle op. Kan dog godt lige bruge lidt hjælp til at spænde gjorden efter, men ellers går det fint. Jeg har været i galop ude på stubmarkerne, og sidste tur var på en time!!! Det er bare super fedt, og nu tror jeg faktisk på, at jeg selv kan springe på Sir til Materialeprøven om en god måneds tid! I denne uge skal vi ned til berider Johnny Hansen, så han kan springe på ham nogle gange inden. For det er nok alligevel lige tidligt nog for mig at begynde med det ;o) Men jeg er jo meget sippet med, hvem der må ride mine heste, så jeg er rigtig glad for, at Johnny vil hjælpe. Han er virkelig et behageligt menneske, med en fantastisk føling for hestene, så det bliver rigtig spændende. Og så er det jo også sundt for Sir at komme med ud og prøve noget nyt! Igen positive hilsner fra Frida
Det går langsomt fremadMandag d. 25 Juli 2011Nu er der næsten gået seks uger siden operationen, og det går stille og roligt (meget langsomt, synes jeg) fremad. I forrige uge fik jeg stråler, og det gav lige et lille tilbageslag, med flere smerter i ryggen. Det er dog ved at være ovre nu. Alting er stadig utrolig hårdt, synes jeg. Jeg bliver virkelig hurtig træt, selvom jeg synes, at jeg da bare liiiige kunne hjælpe med nogle små ting i stalden. Jeg synes meget sjældent, at mit liv er uretfærdigt, men lige i går havde jeg faktisk en halv time, hvor jeg var møg træt af det hele. I april/maj så det ud til, at jeg endelig henover sommeren ville have fire heste stævneklare på distrikts niveau, og så går tiden med det her. Nogle gange synes jeg bare, at hver eneste gang tingene endelig går, som jeg ønsker mig, så bliver det ødelagt af et eller andet - som regel min krop.... Nå øv øv, det hjælper jo ikke at græde snot over, og det sker heller ikke særlig tit. Jeg ville bare lige indrømme, at det faktisk også sker for mig ;o) Jeg har nu også været til hest igen! Det var en blandet fornøjelse, må jeg indrømme. På den ene side, er det jo vildt fedt, at være i gang med at ride igen, og det var også en positiv overraskelse, at jeg rent faktisk godt kan sidde deroppe, og gøre en smule fornuftigt. På den anden side, så er det jo ikke helt uden smerter, og det tager altså bare en stor del af fornøjelsen. Jeg prøver at være positiv, og kroppen er jo nødt til at komme i gang igen stille og roligt. Jeg rider kun 10-15 minutter, og kan kun trave et par omgange, men det er da en start! Og bagefter er jeg bare totalt træt ;o) Jeg startede op et par gange på søde Zahrabi, og har i dag været på Sir igen. Han skal jo gerne gå Materialeprøve midt i september, så det er vigtigt at få ham trænet. Heldigvis er han i god kondition, og har været holdt i gang med andet end ridning, så vi må nå at forberede dét, vi kan. Her er lige et billede af mit nye ar:
Det endte med operation!Lørdag d. 9 Juli 2011Ja, sidst jeg skrev, regnede jeg jo med, at jeg skulle have strålebehandling på grund af spredningen på mine ryghvirvler. Den sidste scanning viste dog, at der allerede var sket yderligere spredning i området, og lægen turde derfor ikke vente med at operere. Det blev jeg derfor i Århus den 14. juni, og efterfølgende fortalte lægen, at det var godt, at vi ikke ventede, da én af hvirvlerne var ved at skride sammen af sig selv. Jeg har fået skinner på henover ca. 10 hvirvler. Jeg var blevet forberedt på, at jeg ville få MEGET ondt, og det havde jeg virkelig prøvet at forholde mig til, men alligevel var det bare SÅ meget værre, end jeg overhovedet havde kunnet forestille mig. De første par dage lå jeg bare i sengen, og kunne slet ikke røre mig. Hvis jeg skulle vendes, skulle jeg have hjælp, og det mindste de prøvede at flytte på mit hovede var bare forfærdeligt! Heldigvis var min dejlige mor med mig hele vejen igennem - hun boede på patienthotellet fra tirsdag til lørdag, og det var virkelig, virkelig rart, at hun var der hele tiden, og var med i, hvordan det gik. Jeg syntes, at det gjorde frygteligt ondt, og når fysioterapeuten kom, og ville have mig op, var det totalt uoverskueligt! Om mandagen syntes jeg stadig, at det gjorde forfærdelig ondt, og jeg havde ikke lyst til noget som helst. Men da jeg blev tvunget til at gå selv, og fandt ud af, at jeg også selv kunne komme ud af sengen, kunne jeg jo ligeså godt være hjemme. Det var min søde læge da heldigvis enig i, så jeg kom hjem mandag eftermiddag. I starten herhjemme kunne jeg jo heller ikke ret meget, men det var nu rart at kunne følge lidt med i det hele igen. Det går langsomt fremad, og jeg kan mere og mere hver dag. Gennem hele forløbet har Karina og flere af de søde, hjælpsomme piger trænet hestene, og det er fedt, at jeg nu kan sidde i stalden og "holde øje" med dem igen ;o) Om tre uger må jeg igen køre bil, og hvis jeg kan, må jeg også ride. Det håber jeg meget, at jeg kan, men det er ikke noget, jeg forventer, sådan som jeg har det pt. Jeg krydser fingre for, at det går hurtigt fremad! På mandag skal jeg starte med strålebehandling. Jeg skal have 4 gange i næste uge. Forhåbentlig bliver det ikke så slemt. Trods alt positive hilsner fra Frida
Pyh mange ting!Torsdag d. 2 Juni 2011Ja, jeg indrømmer og undskylder, at jeg har været for sløj til at opdatere herinde. Det skyldes dels, at der er sket en masse ting, og dels, at jeg har ventet på nogle svar fra lægerne, som jeg liiige syntes skulle med, før jeg skrev. Min sidste scanning viste desværre, at der er spredning på mine ryghvirvler, som begynder at nærme sig knoglemarven. Det var lidt af et chok, men forklarer jo også, hvorfor jeg har haft så pokkers ondt i min ryg de sidste par måneder. Jeg skulle så igennem endnu en scanning, og ryg-kirurgerne i Århus skulle se mine billeder, og afgøre, om de ville operere mig, eller jeg skulle ha' stråler. I første omgang troede vi så egentlig, at de havde besluttet at operere, men efter en samtale med en venlig og fornuftig læge i mandags, er det besluttet, at vi prøver med strålerne først. Skal bare lige igennem én scanning mere, så de er helt sikre på, at knoglerne ikke er så medtaget, at de brækker af sig selv. En operation ville være et ret stort indgreb, hvor de syge knogler skulle stabiliseres i forhold til de raske, og jeg skulle så have en plade/skinne/skruer henover ca. 9 hvirvler! Det ville selvfølgelig nok komme til at gøre pænt ondt et stykke tid, og der ville være ridepause i mindst tre måneder! Havde det været nødvendigt, og den bedste løsning, så havde jeg selvfølgelig ladet mig operere, men lige nu har jeg det rigtig fint med, at vi kan prøve strålerne først. Hvis jeg er heldig, kan det virke så godt, at jeg kan undgå operation senere! Og forhåbentlig går smerterne så snart væk - det kunne være dejligt! Så de sidste par uger har jeg lidt gået rundt i en meget uvirkelig verden synes jeg. Det har været svært at tage sig sammen, og jeg har været meget træt. Jeg har forsøgt at ride så meget som muligt, og har heldigvis nogle søde piger, der kommer og hjælper! Vi har dog haft en lille trøst - vores nye charmetrold Eddie, som vi slet ikke skulle have, men simpelthen ikke kunne stå for! Og der er kommet endnu et smukt, langbenet føl efter Sir! Jeg skal nok få lagt billeder ind af den snarest! Her er Eddie:
Stævner osv...Lørdag d. 7 Maj 2011Siden sidst er der sket en del på stævnefronten. I RRK havde vi et super hyggeligt elevstævne i påsken, med seks piger denne gang. For første gang havde vi også en lille springklasse, og dét var sjovt!!!! Det er altid en fornøjelse når vi holder stævne - der er så mange glade mennesker, og dejlig behagelig ridning. I dag har vi så haft seks elever med til deres første stævne ude i "den store verden". Den var dog ikke så stor, da vi var inviteret til et lille klubstævne i Elmelunds Rideklub i Grønhøj. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor "mine" piger red agility og LD1. I agility var både nr. 1 og 2 fra RRK ;o) Egentlig var det jo bare træning, og første gang, at ponyerne var med ude, og det var bare en super god dag! De red alle SÅ pænt, ponyerne var rolige, og alle fik en god oplevelse med hjem :o) Jeg har også selv haft de to Tøser (Shanaia og Zahrabi) med til et par små stævner, og her går det også fremad. Zahrabi bliver mere og mere rolig og afslappet for hver gang, og Shanaia er endelig blevet stærk nok til, at hun rent faktisk springer helt fantastisk! Hun har fået overskud, har lyst og gå-på-mod på springene, og balancen er blevet bedre. Alt dét, som jeg troede hun indeholdt, viser sig nu at være rigtigt. Hun bliver en super hest, og jeg er glad for, at jeg har været så tålmodig, og ikke presset hende til at springe ret meget før nu ;o) Næste weekend skal Sir i aktion igen - det glæder jeg mig til. Han har også allerede haft et par hopper i år, så der skulle gerne komme endnu flere føl efter ham næste år! Mange glade hilsner fra Frida Endelig føl!!!!!Fredag d. 15 April 2011Weee - så fik Linea endelig føl! Et dejligt, stort hingsteføl med lange, stærke ben ;o) Det er jo Linea's første føl, og hvad gør det endnu mere spændende - også det første føl efter vores hingst Ejstrups Sirocco (Sir). Den lille ny er blevet døbt Sir Lancelot F.
Der er sket en masse!Fredag d. 8 April 2011Først og fremmest skete der i onsdags dét, at Bo tog til sin læge ved middagstid, fordi han havde smerter i armene og brystkassen. Og kl. 16 lå han så på Skejby i Århus og havde fået lavet en ballonudvidelse, pga. en blodprop nær hjertet! Pyh der var godt nok lige nogle timer, hvor vi begge var meget bange. Heldigvis kom han afsted i tide, og har det helt fint igen. Han har ligget til observation på Viborg sygehus, men kommer forhåbentlig hjem i morgen. Jeg havde jo lige syntes, at nu var der lidt ro på igen, efter nogle hektiske uger, men det kan der da godt nok hurtigt blive lavet om på! Ellers har vi fået Jannika insemineret med Tailormade Stardust, så jeg håber der kommer et fantastisk føl næste år. Linea holder stadig på føllet - fatter det simpelthen ikke!!!! Lucky er blevet til vallak af flere grunde: for det første syntes jeg nok egentlig ikke han var god nok at avle på. Og for det andet - og det var den vigtigste grund til beslutningen, så er han bare ikke god til at være hingst. Han skal jo holde styr på de andre heste hele tiden, og stresser meget let pga. af sine hormoner. Der er Sir jo til sammenligning fuldstændig kold. Jeg tænker også, at han måske ikke vil komme til skade med sine ben hele tiden, hvis han ikke skal løbe så meget på folden. Han har jo ikke taget hensyn til, om jorden var hård og knoldet - bare tordnet afsted. Til gengæld har han været super sød, så snart vi har haft ham i hænder, men det var bare ikke nok. Kastrationen er gået helt fint, og jeg må begynde at træne ham igen i næste uge. Det bliver dejligt, selvom han ikke helt har forstået, at han ikke er hingst længere endnu ;o) Sir har været til sit første lille bitte stævne (80 cm) og var selvfølgelig en stjerne. Han var lidt stresset over de andre heste på opvarmningsbanen, men opførte sig eksemplarisk. Han stoppede én gang, på første spring, og så tror jeg han forstod, hvad det var han skulle, for han sprang resten af banen fejlfrit :o) Det var vist så nogenlunde dét, der er sket siden sidst! Hilsner fra Frida
HestemærkerTirsdag d. 29 Marts 2011Wuhuu! Så er det i aften, vi har premiere på Center for HelhedsTrænings helt egne Hestemærker. Eleverne fra Romlund Rideklub har fået lov til at være prøvekaniner på første grad - Bronzemærket, før konceptet skal ud og stå sin prøve i den store verden. Forhåbentlig kan andre små klubber få glæde af konceptet i fremtiden, men nu starter vi lige hos os selv ;o) Bonzemærket omhandler alt basisviden omkring hestehold. Eleverne kommer til at lære om, hvordan man beskriver hestens signalement, hvordan man passer den til daglig, hvordan den bedst trives mht. staldmiljø, og hvordan man omgår den på en sikker måde. Desuden skal de lære om hestens sanser, fordøjelsessystem, samt fodring og sygdomme. Afslutningsvis skal de op til en lille prøve, både teoretisk og skriftligt. Eleverne kan starte på mærkerne det år, de går i 2. klasse, og vi har på første hold 11 elever fra 2.-9. klasse. Der er ingen øvrige aldersgrænse, men mon ikke vi opretter et voksenhold, så alle kan få deres mærker ;o) Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, selvom jeg selvfølgelig personligt glæder mig endnu mere til de næste mærker (sølv og guld), der kommer til at omhandle læringsteori og biomekanik. Det bliver forhåbentlig nogle dygtige unge mennesker, jeg kan sende videre ud i den store hesteverden her fra centret ;o) Glade hilsner fra Frida
Super kursus!Søndag d. 20 Marts 2011Pyh - så er en lang, men alligevel alt for kort kursusweekend ved at være forbi! Det har været super inspirerende og motiverende igen at få undervisning af Christina Holmbæck. Hun er bare så dygtig til at møde ALLE lige dér, hvor de er, og finde lige netop de redskaber, hver især har brug for. Vi havde også et helt super blandet hold denne gang, med både nye og "gamle" elever, og meget forskellige heste. Jeg red selv Zahrabi, Shanaia og Sir. Specielt Shanaia var jeg meget stolt af - hun arbejdede virkelig godt, og med Christina's hjælp begyndte hun faktisk at gå helt rigtigt på sine forben - ENDELIG!!!! Jeg har også fornyet håb for, at Zahrabi kan lære at løsne lidt op, og måske er hendes problemer slet ikke så store, som jeg går og bilder mig ind til daglig. Sir var (selvfølgelig) bare en stjerne. Det er så dejligt med de unge drenge, at jeg ikke har fået lært dem nogle forkerte ting, så alting bliver så let på dem. Så da Sir blev præsenteret for sine første versader fra ryggen, så gjorde han da bare det Efter et par hektiske uger, er der nu også lidt ro på igen. Jeg fik min "første" kemobehandling i onsdags, så jeg har været noget træt henover weekenden. Men nu har jeg lidt luft igen, og så er jeg gået i gang med at vente på, at Linea får sit føl. Eller altså - jeg har ventet et stykke tid, men Linea lader ikke til, at det stresser hende. Jeg glæder mig bare SÅ meget, så nu må det altså godt være snart!!!! Mange hilsner fra Frida
Lidt af hvert...Onsdag d. 9 Marts 2011Hey, hvor kører det bare nu. Jeg er blevet så glad og i godt humør, efter kontrol svaret i sidste uge. I søndags havde vi fastelavn med børnene fra rideklubben. Det var super hyggeligt, og sjovt at få lov til at klæde sig lidt ud ;o) I denne uge har vi en super sød og meget dygtig praktikant. Lone kommer fra Mejlby efterskole, men bor tæt på, så det var heldigt for os, at hun gerne ville herud. Hun er en super hjælp, meget flittig og lærevillig, så vi har fået lavet en masse de sidste par dage. På fredag og søndag skal Karina, mor og jeg til hingstekåringen i Herning. Det glæder jeg mig meget til. Fredag aften skal vi til demo med Tristan Tucker sammen med "mine store piger". Det skal nok blive rigtig hyggeligt! Næste weekend er der så kursus med Christina Holmbæck! Det bliver super fedt! Og så skal vi jo snart i gang med vores helt nye Hestemærker! Det glæder jeg mig også helt vildt meget til! Nåeh ja- og så var jeg lige ude på vores første "rigtige" terræntur på Sir i går! Han var SÅ super sød og fantastisk, og vi var både i trav og galop, som om vi havde gjort det tusind gange før! Jeg ææælsker Sir :o) Glade forårshilsner fra Frida
Kontrol svar!Fredag d. 4 Marts 2011I onsdags var jeg så inde og få svar på den seneste kontrol scanning. Desværre er kræften vokset en lillebitte smule denne gang, men har heldigvis ikke spredt sig yderligere. Væksten er dog så lille, at det ikke har haft nogen mærkbar forandring. Det kan både skyldes, at jeg fik en lidt længere pause omkring jul, og at vi har sat dosis ned, da mine fingre revnede meget, og der gik betændelse i nogle af dem. Men vi kan selvfølgelig ikke være sikre på, at det "bare" er derfor, så jeg skal i gang med med en ny kemo igen. Og den er så slet ikke ny, for jeg får lov at vende tilbage til dén, jeg fik de første halvandet år. Det er jeg rigtig glad for. Den kender jeg, og jeg er sikker på, at den virker! Eneste minus er, at jeg så sandsynligvis taber håret igen. Jeg har besluttet mig for, at det VIL jeg ikke, så er noget spændt på, om min tro på det er stærk nok. Og ellers er det jo en trøst, at det snart bliver sommer og godt vejr :o) En trist opdateringTirsdag d. 8 Februar 2011Ja, denne opdatering er ikke rar, så jeg har udskudt den et par dage. Vi har desværre mistet vores lille hund Fnug, og vi har fået Ronja aflivet, da vi ikke kunne styre hendes temperament i forhold til de andre hunde, og vores katte. Det har været rigtig, rigtig trist, og jeg har slet ikke lyst til at tænke på det :o( Jeg prøver at være positiv og komme videre. Jeg synes dog ikke, at hestene hjælper særlig meget lige pt. Zahrabi er blevet hormonelt mærkelig igen. Jeg kan bare mærke, at hun ikke har det godt, og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre ved det. Forrige år havde hun samme problemer, dog noget værre, men det endte med at gå over af sig selv, efter vi havde undersøgt hende på kryds og tværs. Shanaia er stadig halt, og lige pt. er Lucky også halt. Tror dog bare han har lavet en mindre forvridning på folden. Altså - det er bare typisk med de heste - lige når det begynder at blive sjovt at træne!!!! Jeg selv har haft en del problemer med min vejrtrækning de sidste måneder (sandsynligvis noget psykisk), og det har så medført en del smerter omkring brystkassen = ond cirkel, som gør det sværere at trække vejret osv. osv. Jeg er derfor startet med en smule morfin igen, og det har heldigvis allerede hjulpet på det. Så nu kan jeg da muge ud og ride igen, uden at det gør vanvittig ondt hele tiden ;o) Pga. alle de skadede heste, skal jeg jo nok ikke lige til stævne foreløbig, men derfor keder jeg mig jo ikke. Vi har en del spændende ting på programmet i marts, og lige her og nu har jeg bl.a. fået tre tyrekalve, som skal passes og have mælk. De bor selvfølgelig i stalden, ligesom de små grise ;o) Jeg er begyndt at glæde mig til, at Linea skal have føl, så mon ikke fremtiden bringer lidt mere at glæde sig over! Trods alt positive hilsner; Frida
Nu med kalender!Søndag d. 23 Januar 2011Wee - så har vi også fået kalender her på siden. Og jeg er i fuld gang med at fylde den op ;o) Jeg har også fastsat dato på træningslejren i juli, og hele to kurser med Christina Holmbæck bliver det til her i første halvdel af året. Det første er allerede i marts, så skynd Jer nu at få meldt til ;o) Og her går det fint! Jeg har simpelthen så mange søde piger, der kommer og hjælper mig for tiden. Min super-elev Sille er selvfølgelig selvskrevet, og derudover er Julie, som jeg kender fra tiden i Sparkær Rideklub begyndte at komme igen, og Line, som jeg kender fra kurser her på stedet kommer hver torsdag og hjælper. Så vi får lavet en masse og det er vel nok dejligt med nogle søde piger, som også kan tage noget af sig selv, og ikke er bange for at tage fat :o) Mange hilsner fra Frida
Glædelig Jul!Lørdag d. 25 December 2010Ja måske lige lidt forsinket, men der er da nogle juledage tilbage at nyde endnu ;o) Her er der helt ro på - eller altså det er der jo egentlig ikke, men der er da ferie fra undervisning. Jeg har til gengæld travlt med at passe alle dyrene og få trænet nogle heste samtidigt. Bo har endelig fået arbejde, og det er jo helt fantastisk. Han passer køer hos en tysk familie i nærheden - der ikke taler dansk. Det har de vist alle lidt "sjov" med! Desuden kører han stadig autohjælp hveranden weekend, så det er ikke meget, han er hjemme for tiden. Karina har fået sig en ufrivillig ferie, da hun lavede et lidt mærkeligt hop ned fra Baby-hesten, og landede forkert på anklen. Så hun skal sidde derhjemme i varmen de næste seks uger. Det er super synd for hende, men heldigvis så heler benet jo igen :o) Så jeg løber lidt rundt om mig selv, og prøver at få alting sat lidt i system, nu hvor jeg er alene om det. Det værste er, at jeg ikke er så glad for at ride, når jeg er alene, så jeg prøver at få det til at passe med, når Bo er hjemme eller der er nogle andre i stalden. Det skal jo nok gå - det går måske bare lidt stærkt ;o) Vi ønsker Jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår, og håber at se Jer alle i et forrygende 2011 ;o) Frida og Bo
Lidt af hvert...Tirsdag d. 14 December 2010Så har vi sagt farvel til Zazu og Fancy. De er begge flyttet ud til min bror og svigerinde, og skal gå og hygge sig dér. Det er jo super dejligt, for så ser jeg dem jo stadig af og til, og jeg véd, at hvis der bliver problemer, skal jeg nok blive spurgt til råds ;o) Vi har også sagt endeligt farvel til Bo's hest Walda. Bo har ikke redet på hende længe, og da hun både havde bukkehov og ikke det mest rolige temperament, blev vi enige om, at skulle hun ikke være her, skulle hun ikke være nogen steder. Nogle af Jer husker måske Walda som "brække-ben-hesten", fordi hun jo sparkede mig, mens jeg sad på en anden hest, og mit ben gik lidt i stykker. Walda og jeg har derfor aldrig været perle-venner, men derfor var det nu alligevel trist at sige farvel. Men uden tvivl den rigtige beslutning... I vores målestok er tre heste mindre måske ikke så meget, men det kan nu godt mærkes alligevel. Og når det nu skulle være, er det jo dejligt at få mere tid til de andre heste. Jeg er super motiveret for tiden, og er endelig kommet i gang med at ride hingstene igen efter deres skadespause. De fleste andre heste er også i gang igen. Fleur bliver genoptrænet efter sit brækkede griffelben, og Felix er ved at være rigtig god også. Den eneste, der stadig holder fri er Capella, men lige for tiden har jeg stadig et håb om at få hende i gang igen først i det nye år - jeg har de positive briller på ;o) Jessie har spurgt i gæstebogen, om der bliver rytterlejr igen næste år, og DET gør der da ;o) Jeg arbejder på at få fastsat en dato snarest! - Og så er der en fortsættelse klar på bloggen! Mange hilsner fra Frida
Weehaa!Lørdag d. 4 December 2010I går var jeg inde og få svar på min seneste kontrol, og alt er heldigvis stabilt :o) :o) :o) :o) :o) Det betyder, at jeg kan fortsætte med denne nye kemo i pille form. Jeg får lige en uges ekstra pause, for mine fingre er meget revnede som bivirkning af kemoen. Og så bliver dosis sat lidt ned, så jeg forhåbentlig ikke skal rende rundt med plaster på alle fingre - det er altså en smule upraktisk! Så jeg er bare super glad - det er jo dejligt og fantastisk! Jeg var også ovre og besøge Golden i går. Han ser bare super godt ud, og træningsmæssigt er han og Tina på helt rette vej. Og så passer de bare så godt til hinanden :o) Han kan også godt kende mig, og det er da lidt sødt. Han er en en-mandshest, og det er bare dejligt, at jeg har fundet det helt rigtige hjem til ham! Rigtig god weekend til alle! Frida
Julepynt ;o)Tirsdag d. 30 November 2010Så er juletræet blevet pyntet. Og det er stort i år - faktisk omkring fem meter højt! Det er bare blevet SÅ flot, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med juleklip, pyntning og selvfølgelig også de der boller og æbleskiver ;o) Og så sner det jo også! Jeg elsker sne, og jeg er rigtig begyndt at glæde mig til jul. Eller jeg glæder mig bare over, at det nu er juletid, og jeg pynter huset til den store guldmedalje. Gertrud Sand kan bare komme an - kan hun ;o) - Og så har jeg fået min nye bil i dag!!!! Den er bare så fin - en lille solskinsgul peugeot 107 - lægger da nok lige et billede ind af den. - Og fortsættelsen på bloggen er også kommet på - god læselyst! Snehilsner fra Frida PraktikantFredag d. 26 November 2010Denne uge har vi haft besøg af Camilla, som har været her i praktik. Camilla går til daglig på grundforløbet/10. klasse på Asmildkloster Landbrugsskole. Det har været en stor fornøjelse for både Karina og jeg. Det er ikke alle unge mennesker, der faktisk kan arbejde selvstændigt, og tage ting af sig selv, men det kunne Camilla. At hun så samtidig har været interesseret og spørgende til alt, hvad vi laver, har bare gjort det til en dejlig uge ;o) Sidste lørdag havde vi et lille elevstævne i Romlund Rideklub. En super hyggelig dag, med syv søde og dygtige elever. Jeg var meget stolt og glad sidst på dagen - alle red simpelthen bare så fint ;o) På søndag skal vi klippe julepynt og pynte det store juletræ i ridehallen. Og selvfølgelig skal vi også spise os mætte i boller og æbleskiver - pyh... får da helt ondt i maven på forhånd ;o) Glade snehilsner fra Frida
Tak!Torsdag d. 4 November 2010Jeg vil bare lige endnu engang sige tak for hilsner i gæstebogen! Hvor er det dejligt, og jeg bliver så glad hver gang! Så tak til alle Jer, der har skrevet!!!! Og så er der også kommet endnu et indlæg på bloggen... Mvh. Frida Hverdag igenLørdag d. 16 Oktober 2010Ihh hvor jeg nyder, at jeg ikke har noget, jeg SKAL træne til de næste par måneder! Ikke fordi, jeg slapper af, men hvor er det rart, at der ikke er noget, hestene bare absolut skal være klar til lige om lidt. Jeg er ellers så småt begyndt at lave stævneplaner for Zahrabi, men det kommer jo først, når hun stille og roligt er blevet klar. Capella har været halt længe, og jeg begynder at tvivle på, om hun mon kommer i gang igen. Men nu har hun fri, og jeg håber at hun stille og roligt kommer sig. Jannika skulle have været i gang med træningen, nu hvor hun ikke er i fol, men er heller ikke helt rengående. Lucky er heller ikke rengående endnu, men til gengæld er vi gået i gang med Felix igen. Han har stået stille med en infektion siden foråret, så det er dejligt at kunne arbejde med ham igen! Jeg har også "solgt" Fister til mine elever Sille og Nanna. Jeg var kommet til at sætte ham til salg herinde for en krone, og det opdagede Nanna - der skulle have stået 1.000 kr., men jeg måtte jo stå ved det - så de fik en billig hund, og jeg fik en krone og ro i sindet, fordi jeg véd, han får det godt, og forhåbentlig kommer på besøg tit, så han stadig kan lege med Nala ;o) Nu er det efterårsferie, og ponyerne holder ridefri. Eleverne kommer dog stadig, så vi må finde på nogle andre ting den kommende uge. Det skal nok blive hyggeligt! Jeg har også skrevet endnu en blog - velbekomme ;o) Frida Indlæg på bloggenLørdag d. 9 Oktober 2010... godt nok et lidt frustreret indlæg denne gang.... Christina HolmbæckOnsdag d. 6 Oktober 2010Så er der fastsat dato for næste kursus med Christina Holmbæck. Det bliver 26.-28. november. Christina er en super kompetent underviser, der virkelig kan sin biomekanik, og har et misundelsesværdigt skarpt øje :o) Derudover er hun tillige en fantastisk behagelig og indlevende person, og uanset, hvilket niveau, man træner på, er man sikker på at få nye redskaber med hjem. Jeg glæder mig rigtig meget, og håber, der kommer mange til kurset! Mange hilsner fra Frida
Første indlæg på bloggenLørdag d. 2 Oktober 2010... som handler om svar på min seneste kontrolscanning.... PointbedømmelseSøndag d. 26 September 2010I dag har vi været på Lykkeshøj Ridecenter ved Randers med de to hingste. Jeg synes, vi var rigtig godt forberedt, så jeg var super spændt og lidt nervøs ;o) Begge opførte sig rigtig pænt da vi fremviste på fast bund. Desværre var det ikke de bedste forhold, så jeg synes ikke rigtig vi fik vist alt dét, vi havde forberedt. Sir sprang rigtig godt i dag, og jeg fik dommerne til at sætte springene lidt op, så han fik sig vist godt. Det gav også lige et par point mere end i foråret ;o) Desværre var Lucky ikke rengående, da han skulle springe, så vi måtte trække ham fra bedømmelsen :o( Øv øv øv- det var bare møg ærgerligt - synes bare vi var så klar! Det gode ved det er, at Bo havde sagt, at hvis han ikke blev kåret godt, måtte han blive vallak og sælges - og nu er vi jo nødt til at give ham en chance til ;o) Sir fik bedre karakterer end i foråret og fik 7 i helhed i klassisk type og 8 i helhed i sportstype, og blev nr. to i begge hold. Han fik faktisk 9 for galop - det synes jeg var lidt sejt. Og så fik han igen prisen for smukkeste skind - tak til alle vores trofaste støtter for at I stemte på ham ;o) Alt i alt er jeg meget tilfreds - Sir kunne ikke have fået bedre karakterer, end han gjorde, så det kunne jo egentlig ikke have været bedre ;o) Mange trætte glade hilsner fra Frida
Hmm....Onsdag d. 22 September 2010Ja så kom artiklen i Ude og Hjemme jo i dag. Jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet. Jeg synes nok, at de har overdramatiseret min historie en lillebitte smule. Mit mål med artiklen var jo at fortælle, at man sagtens kan have kræft og få kemo, uden at være syg og dårlig hele tiden. Når der så står, at jeg har kastet op konstant og jævnligt får tilbagefald, hvor jeg har det rigtig dårligt, så får folk jo stadig dét billede når de hører om nogen med kræft :o( Det irriterer mig lidt, for jeg har jo været så heldig at tåle kemoen rigtig, rigtig godt. Jeg har maks. kastet op ti gange pga. kemo på de tre år, og har haft ét tilbagefald sidste sommer, hvor jeg begyndte at få problemer med vejrtrækningen - men jeg havde det da ikke rigtig dårligt...? Iøvrigt så undrer det mig også, hvor pokker journalisten har det fra - gad vide, om det er fordi at den slags sælger bedre eller har han bare slet ikke hørt efter, da han var her? Nå, anyway - det er nogle gode billeder, og selvom jeg nok gerne havde set en anden vinkel på historien, så er noget af det da rigtigt ;o) Mange hilsner fra Frida
Ude og HjemmeTirsdag d. 21 September 2010Så er det i morgen, der kommer en artikel om mig i Ude og Hjemme. Jeg er meget spændt på, hvordan den ser ud, for jeg var blevet lovet at jeg kunne komme med rettelser inden den blev bragt, men der er sket en misforståelse, så rettelserne er vist ikke nået at komme med. Håber, at det trods alt bliver okay! I weekenden var vi til min bror's bryllup i Krakow. Det var en rigtig god (og lang) tur, men hvor er det også dejligt at være hjemme igen. Tusind tak til Karina, Tanja, Sille og Nanna for hjælpen, og selvfølgelig også til Bo's familie, som kiggede lidt efter det hele! Sasser er rejst hjem til Sjælland igen. Det var hyggeligt med sådan et besøg. På søndag skal vi jo til kåring med Sir og Lucky. Det bliver spændende ;o) Hilsen fra Frida Lørdag d. 11 September 2010 I går var vi til fodermesse i Miljøfoder med Sir og ponyerne. Det gik rigtig fint - Sir var som altid sød. Han fik sin helt egen "stand" lige udenfor indgangen til butikken. Vi havde også min lille hvalp Nala med, så de to prikkede tiltrak sig en del opmærksomhed ;o) Desværre var der ikke så mange børn, så ponyerne havde en let dag ;o) Lige for tiden har vi min veninde Sasser på besøg med sine to heste. Hun har tidligere arbejdet hos Susan på BlueBerryHill, så det er super for os begge at træne sammen. Nu er der kun to uger til vi skal til kåring med både Lucky og Sir. Jeg synes jo slet ikke de er klar, men jeg er jo også en lillebitte smule perfektionistisk, så det bliver de jo nok aldrig helt ;o) Fortsat rigtig god weekend - Frida
FodermesseLørdag d. 4 September 2010Vil bare lige gøre opmærksom på, at vi på næste fredag den 10. september deltager i Miljøfoder's fodermesse i Viborg fra 13-17. Mød op og få en tur på vores ponyer, hils på hingsten Sir eller kom forbi og få en snak om rideklubben, træningen eller noget helt andet ;o) Vi glæder os til at se en masse glade mennesker! Hilsen fra Frida
Moviestar ;o)Onsdag d. 1 September 2010I dag har der været en fotograf/journalist fra TV MidtVest for at lave et lille indslag med mig. Det var super sjovt at være med til, og jeg synes at han har fået det klippet rigtig godt sammen, og det er blevet et fedt indslag. Det kan ses her www.tv2regionerne.dk under TV Midt/Vest. Indslaget hedder "De betyder alt". Mange hilsner fra Frida En smule nyt...Søndag d. 29 August 2010Pyh - jeg er da ikke for god til at få opdateret herinde for tiden. Har jo også fået min blog, som jeg ikke har fået skrevet i endnu, og har da egentlig også tænkt på at lægge nogle nye billeder ind. Måske jeg når det når det engang bliver vinter og mørkt...? Vi havde jo besøg af Christina Holmbæck og det var et super kursus. Søde mennesker og nogle meget inspirerende timer!!! Vi har haft Jannika afsted til inseminering igen, da hun åbenbart havde tabt fosteret. Øv øv øv - nu måtte vi bruge frostsæd alt for sent på sæsonen, så dyrlægen spåede ikke gode chancer denne gang. Jeg krydser fingre for, at hun bliver i fol igen!!! Jeg er jo ved at sælge ud af hestene, og endelig lysner det lidt. Jeg har lånt Mylia ud til min søde elev Sidsel (så bliver hun vel så glad for hende, at hun er nødt til at købe hende ;o) ), Golden er solgt til min onkels kæreste (hvad hedder det egentlig?) og i dag har jeg lige solgt Elliot til mine to fantastiske hjælpere Sille og Nanna ;o) Zazu skal hjem til min bror igen, og da vi ikke rigtig har kunnet få Alf til at fungere bliver han slagtet, desværre :o( Alt i alt er det jo meget godt. Mangler lige at sælge et par stykker, men lidt har da også ret! Jeg glæder mig meget til at få mere tid til at ride de heste, som jo egentlig er mine egne rideheste ;o) Mens jeg er i gang med at skære ned, er Bo vist i gang med at opruste. Han har købt nye egern og flere silkeaber, og laver store bure til dem overalt! Det ender jo med at blive en hel dyrepark herude ;o) - Nå ja - jeg er jo også "kommet til" at beholde én af Smilla's hvalpe - kunne slet ikke stå for lille Nala, så hun var nødt til at blive ;o) Glade hilsner fra Frida
Kåring og skueOnsdag d. 4 August 2010I søndags var vi til kåring med Kora, og Colour var med til plagskue. De fik fine bedømmelser begge to. Kora fik 8 i helhed og Colour fik 7. Jeg havde nok håbet på lidt mere til Colour, men hun vokser helt vildt lige for tiden, så med 4 cm højere bagende end forende skal jeg vist egentlig ikke klage. De opførte sig iøvrigt (selvfølgelig) eksemplarisk begge to, så det var en super dag. Eneste lille minus var, at de begge blev slået og blev nr. to i deres hold. Det var helt fair, for begge vindere var bedre end dem, men helt ærligt, så er jeg jo lidt(!) konkurrencemenneske, så det ærgrer mig da ;o) Men jeg havde forberedt mig grundigt, og alle små detaljer var i orden, så ingen af dem kunne have fået bedre karakterer ved at jeg havde gjort noget anderledes - så alt i alt var det jo okay alligevel ;o) I næste weekend kommer Christina Holmbæck jo og holder kursus igen. Det skal nok blive rigtig fedt!!!! Mange hilsner fra Frida
Tiden går...Lørdag d. 24 Juli 2010... sørme stærkt for tiden! Jeg er jo totalt bagud med nyhederne og opdateringen generelt her på siden!!!! Vi har haft rytterlejr for børnene i tre dage og i går afsluttede vi så træningslejren for de voksne. Det har været rigtig hyggeligt det hele, men jeg er også en smule træt i dag ;o) Hestene er vist startet forfra med skader - ved ikke lige hvad der går af dem. Capella har fået et spark, Zahrabi en mindre seneskade og Sir har fået en tandbyld, så vi går og overvejer, om han skal have opereret tanden ud :o( Heldigvis har vi endelig fundet ud af, at Felix har gået med en infektion i bughulen, og det er jo nok derfor han ikke har været på toppen længe. Nu håber jeg så, at behandlingen hjælper snart, så han kan komme i gang igen. Næste søndag skal vi til kåring og plagskue med Kora og Colour. Altså forhåbentlig, for Kora har selvfølgelig også fået et spark, så hun er ikke helt rengående. Jeg satser på, at hun bliver bedre i løbet af et par dage, men vi går selvfølgelig glip af den sidste finpudsning op til, men det må jo så gå, som det går ;o) Om tre uger kommer Christina Holmbæck og holder kursus igen - det glæder jeg mig meget til. Denne gang er der heldigvis nok tilmeldte, men der er stadige et par ledige pladser!!!! Sidst, men ikke mindst, så har jeg fået en blog her på siden! Det har jeg ønsket mig længe, men kan da pt. ikke lige overskue at skrive i den, men det kommer altså også hen af vejen!!!! Mange hilsner fra Frida
- og så alt det andet!Lørdag d. 19 Juni 2010Ja, jeg skrev jo tidligere om, at vi skulle have Sir med til det historiske dyrskue i Gl. Estrup. Han opførte sig selvfølgelig rigtig pænt, og jeg er sikker på, at han var skuets mest klappede og fotograferede hest! Børnene var bare helt vilde med ham, og han var bare så sød ved dem alle sammen :o) Nu har han jo også fået lov at bedække et par gange, og han er skam lige så sød ved "pigerne" som ved børnene. Linea er i fol ved ham, så det bliver spændende. Vi har også fået scannet Jannika i fol med Solos Landtinus, og Karina's Baby skulle gerne komme i fol med Weltjunge - så der kommer forhåbenlig hele tre føl til næste år, og vi glæder os helt VILDT!!!!! Jeg er også endelig kommet i gang med at springe igen - nu går den ikke længere - de tykke heste må i gang med at lave noget seriøst ;o) I dag har vi haft Capella, Shanaia og Zahrabi med til stævne i Lem rideklub. Capella og Shanaia var bare med ude og se på det hele. Capella kan jo så let som ingenting gå en bane, men jeg synes ikke at hun er afslappet nok, så nu får hun lige nogle stævner, hvor hun bare skal ride rundt og slappe af. Shanaia er jo fire i år, så hun skal også til og i gang, så hun skal jo også opleve en masse. Zahrabi gik 80 pg 90 cm, med en bom i den sidste. Hun springer rigtig, rigtig fint, men jeg kunne dog godt ønske mig, at hun bliver lidt mere afslappet. Men det kommer helt sikkert hen af vejen - hun har jo heller ikke været med til stævne de sidste 1½ år... I dag æææælsker jeg Zahrabi ;o) Og så har både Fnug og Smilla jo fået hvalpe! Og Ariel har fået to killinger - det var nu ikke med min gode vilje, for hun er ikke for gammel, men det er hun jo åbenbart ligeglad med, så her bliver snart liv og glade dage, når de kommer til at drøne rundt allesammen, og så får vi da ikke lavet så meget, hvis vi skal sidde og kigge på alle de nuttede dyrebørn ;o) Glade hilsner fra Frida Personlig opdateringLørdag d. 19 Juni 2010Pyh - det går da ikke for godt med opdateringen her på siden! Skal nok prøve at få gjort noget ved det, men synes jeg har så mange ting, jeg altid skal nå ;o) Heldigvis kommer jeg da aldrig til at kede mig, men når jeg skal være helt ærlig, så er der måske lige rigeligt at se til lige for tiden. Jeg har jo indset, at jeg skal have solgt nogle, men synes ikke det går helt efter planen. Er dog allerede begyndt at glæde mig til at få lidt mere tid, til resten af hestene, så skal da helt bestemt ha' skåret ned. Jeg har også været noget træt den sidste tid, men ved ikke helt, om det mon bare er fordi jeg er i gang hele dagen. Jeg har været til scanning i sidste uge, og der er et par metastaser, der er vokset en lille bitte smule. Det indikerer selvfølgelig, at kemoen, jeg får, ikke virker optimalt, så derfor skal jeg istedet have nogle antihormoner. Det passer mig nu faktisk rigtig godt, for jeg var ved at være lidt træt af at få kemo. Jeg har ellers ikke haft nogle bivirkninger (måske træthed?), men psykisk hang det mig bare langt ud af halsen, så det er jo super fint, med en pause! Antihormonerne tager jeg som piller hver aften, og så skal jeg kun på sygehuset hver 3. uge for at få min biologiske medicin. Så faktisk tror jeg, at den lille spredning var "meant to be", og så skal den nye medicin nok få styr på det hele igen ;o) Mange hilsner fra Frida
Kursus og dyrskue!Torsdag d. 27 Maj 2010Vi havde bare et rigtig godt kursus sidste weekend. Med dejlige heste og lærevilige elever. Vi fik både lavet jordarbejde, longe, trailerlæsset, redet og sprunget, så jeg synes vi nåede rigtig godt rundt om mange ting. Jeg glæder mig ihvertfald allerede til næste gang ;o) Jeg har også endelig redet på Lucky. Han har desværre været halt længe, men er nu heldigvis ok igen. Han har også været lidt levende og lavet nogle meget pludselige hop, når jeg har ligget hen over ham. Men nu har jeg redet ham et par gange, og er da blevet på ;o) Han er meget mere "hormonel" end Sir, og skal holde øje med alting, så det er en udfordring at holde hans koncentration ret længe af gangen ;o) I weekenden skal vi have Sir med til historisk dyrskue på Landbrugsmessen på Gl. Estrup. Det bliver spændende, men jeg håber ikke, at det skal regne for meget ;o) Mange hilsner fra Frida
Her sker noget hele tiden!Søndag d. 16 Maj 2010Ja som sædvanligt keder vi os ikke! Vi har siden sidst købt fire knabstrupper ponyer, som skal trænes op og sælges. Der er en to års vallak, samt tre hopper på fire, fem og syv år. Vi er i fuld gang med at få dem redet til, og jeg håber, at de snart kan komme videre til gode hjem. Jeg har også efterhånden indset, at jeg nok har fået lige rigeligt med heste, så derfor har jeg besluttet at sætte nogle stykker til salg. Bl.a. en dejlig fem års kat. I vallak samt kære Felix, en vallak på syv og 167 cm. Mylia og Elliot på to år er også til salg. Der vil efterhånden komme billeder af dem alle i galleriet. Vi har forhåbentlig fået både Linea og Jannika i fol, og jeg glæder mig vildt meget til de føl, og vil jo gerne have mulighed for at beholde dem. Og så vil jeg faktisk gerne have noget mere tid til at ride de heste, som passer bedst til mig. Jeg er jo begyndt at ride lidt på Sir, og wow - han er bare lækker at være på. Mine ynglingshopper skal vist til at passe lidt på konkurrencen fra den kant. Jeg æææælsker Sir ;o) I dag har vi holdt elevstævne i Romlund Rideklub. Syv dygtige børn på dygtige ponyer. Faktisk så dygtige at jeg begynder at overveje, om vi mon snart skal ud i den virkelige verden og ride stævner ;o) Mange glade hilsner fra Frida
På tide med lidt nyt!Tirsdag d. 27 April 2010Sir opførte sig bare rigtig fint til hingstedagen på Tougaard! Vi lavede et lille "show" med nogle af de ting, vi arbejder med til daglig, og han var bare så sød. Ok, han var da lige lidt mere på mærkerne end herhjemme, men vi skal vist også engang imellem lige huske at minde os selv om, at han jo faktisk kun er tre år ;o) Sir har haft en velfortjent ferie siden, og nu skal han så småt til at lave en smule igen. Ellers går tiden jo bare med at få trænet alle hestene. Jeg har været syg nogle dage, og det passer mig bestemt ikke. Jeg vil da godt holde fri engang imellem, men ikke når det er min krop, der bestemmer det ;o) Nu er det så ved at være tid til at forberede os lidt på forår/sommerens kurser og ridelejre. Jeg glæder mig rigtig meget til det hele! Mange hilsner fra Frida Sir som ridehest ;o)Torsdag d. 15 April 2010Ja, Bo og jeg havde jo aftalt, at Sir først skulle tilrides efter kåringen, og da jeg gerne vil sidde på ham til Hingstedagen på Tougaard på lørdag, så måtte vi jo bare i gang! Så tirsdag var jeg for første gang oppe og sidde på min (hmm - vores) dejlige hest og hvilken fantastisk følelse! Jeg fik jo næsten ondt i kæberne af at smile ;o)Han var bare super balanceret, og nærmest ligeglad, så efter en runde i ridehallen tog vi på tur ned til søen for enden af vejen. Tænk engang, at ride tur på sin hingst, første gang, den har rytter på ;o) De sidste par dage har vi været i hård showtræning, da vi jo skal "optræde" på lørdag. Vi glæder os rigtig meget til at vise Sir frem igen, så mød endelig op og støt os! Vi skal på første gang ca. 12.45, og det hele starter til middag! Her får I lige et par beviser ;o)
Nu som hingsteholder!Søndag d. 11 April 2010Vi har været til kåring med Sir i dag - og det har bare været en helt fantastisk dag! Først og fremmest, så har han bare opført sig super eksemplarisk HELE DAGEN ;o) Jeg havde godt nok været lidt nervøs, for selvom jeg har lagt rigtig meget arbejde og træning i ham, så havde jeg nok også lidt høje forventninger på forhånd. Og de blev da til fulde indfriet, skal jeg lige love for! For det første blev Sir avlsgodkendt og bedst i sin gruppe og gik så videre i kampen om Best in Show - og så vandt han da lige dét!!!!!! Derudover blev han af publikum kåret som hingsten med det smukkeste skind, men ok - vi havde også god opbakning med hjemmefra ;o) Jeg er simpelthen bare så glad og stolt og glad og og og og GLAD ;o) Altså jeg er selvfølgelig ret super glad for at have dagens bedste hingst, men derudover er jeg også bare rigtig glad for, at jeg fik SÅ mange søde kommentarer om, hvor velopdragen og sød min hingst er - det er bare dejligt ;o) Tusind tak for hjælpen til Karina, Kei, Sille og Maj-Britt, og tak for opbakningen fra vores familier, som naturligvis mødte op og støttede os ;o) Glade og stolte hilsner fra Frida
Lidt af hvert...Tirsdag d. 30 Marts 2010Pyh... jeg synes jeg har nok at se til lige for tiden! Vi havde bare et rigtig super kursus, med glade kursister, glade heste og en glad mig, så det kunne jo ikke være bedre ;o) Jeg har faktisk også helt glemt at fortælle, at jeg har fået endnu en hest. Det er jo ikke nemt for mig, at sige nej, når ejeren giver op, og jeg tror at hesten sagtens kan blive ok igen, selvom et par dyrlæger har sagt noget andet. Heldigvis var min kiropraktor Rikke Andersen enig med mig, så nu har jeg altså endnu en hest på træningslisten. Han er en sød og skøn vallak på 15 år. Vi kalder ham bare Alf ;o) Apropos træningslisten, så er der lige pt. 16 heste på den dagligt, og det er da måske nok liiige i overkanten ;o) Heldigvis har jeg jo Karina, og så har vi fået en ny sød pige, der kommer og hjælper os nogle gange i ugen. Jeg laver ikke meget andet end at træne heste for tiden, og hvor er det bare dejligt! Om to uger skal vi jo til hingstekåring med Sir, og så har vi meldt ham til hingstedag på Tougård om tre uger. Så der er da noget at se til, men så keder vi os jo heller ikke ;o) Mange travle og glade hilsner fra Frida
Årets første kontrol ;o)Fredag d. 19 Marts 2010YES!!!! Har lige været inde og få svar på min seneste kontrolscanning. Alt ser super fint ud, så det kunne bare ikke være bedre. Jeg føler jo også, at det går godt, men det er nu altid rart, at det også kan ses på scanningerne ;o) Ovenikøbet har jeg faktisk ikke længere nogen bivirkninger af kemoen, så det er jo et kæmpe plus også. Hvor er det dejligt, at have det så godt ;o) Sidste weekend var vi jo til messe i Herning. Jeg forsøgte at spare lidt på pengene, men kom alligevel hjem med et nyt massageapparat til hestene, og en hipsimo stol til rytterne. På den kan man træne balance og musklerne omkring hofter og bækken. Nåh ja og så købte jeg jo også et par småting som et underlag og nogle bandager, men det var jo også MEGET nødvendigt ;o) I det mindste undlod jeg at købe en ny trense i år! Denne weekend holder vi kursus her, og det skal nok blive både hyggeligt og lærerigt. Jeg har primært nogle unge mennesker med denne gang, så der skal nok komme gang i den! Herlige forårshilsner, Frida
Wauww....Tirsdag d. 9 Marts 2010Hold da op det var et godt kursus med Christina i weekenden! Var så træt og så proppet med informationer, at det først er nu, jeg er ved at være bare nogenlunde udhvilet igen ;o) TUSIND TAK til alle mine søde hjælpere. Uden Kirsten (mor), Rikke og Tanja i køkkenet var det da slet ikke gået. Og selvfølgelig også Sidsel og Karina som hjalp med i stalden og sørgede for, at alt bare kørte på skinner ;o) Nå, men nu er jeg selvfølgelig i fuld gang med træningen, og topmotiveret. Jeg kan godt gå rundt nede i hallen for mig selv, og smile lidt, mens jeg er ved at udtænke nye planer og indarbejde nye ideer ;o) I den kommende weekend skal vi selvfølgelig til Hest og Rytter messen i Herning, og søndag skal jeg med to elever ud og kigge efter pony. Weekenden efter holder jeg selv kursus her, og det glæder jeg mig allerede meget til! Mange motiverede hilsner fra Frida
Bytte bytte købmand ;o)Onsdag d. 3 Marts 2010I ved jo helt sikkert alle sammen godt, at vi jo skal skære lidt ned på vores hestehold. Derfor er det også næsten pinligt at skulle fortælle, at jeg har solgt en hest, men på en eller anden måde fået to nye i stedet Jeg tror, det er noget, jeg har arvet fra min far. Jeg vil ikke kalde det sans for at handle, nok nærmere bare en ufattelig trang til at gøre det Anyway, så har jeg solgt Callisto på to år til én af mine dejlige elever, som på sigt skal bruge hende som ridehest. Det er jeg rigtig, rigtig glad for! Samtidigt har min mor så fået en ny, skøn unghest på fire år, og jeg har overtaget Florino, da han bliver ved med at have nogle lig i lasten, som ikke er særlig simple at løse. Men nu får han selvfølgelig lige én chance mere - mindst Derudover har jeg fået en sød fem års ponyhoppe, som skal genoptrænes efter nogle gamle skævheder, og derefter håber jeg hun kan trisse lidt rundt med nogle af mine elever. Hun er en rigtig fin og fornuftig pony, så det skal nok blive godt. Og nu glææææder jeg mig bare helt vildt til kurset i weekenden! Hej fra Frida
Wuhuuu ;o)Lørdag d. 27 Februar 2010YES, YES, YES! Så fik vi alligevel styr på det hele - og kurset med Christina bliver til noget! Der er stadig plads til flere, og jeg glæder mig HELT VILDT til næste weekend ;o) Og så har jeg lige oprettet en facebook gruppe for Center for HelhedsTræning. Jeg ved ikke helt, hvordan man linker til den, men hvis man søger på navnet dukker den vel op ;o) Formålet med siden er, at vi kan diskutere træning og alt andet, der vedrører heste, og måske endda lære lidt af hinanden. Jeg håber, at I vil bakke op om gruppen, og bruge siden, hvis I har spørgsmål! Jeg arbejder iøvrigt på at få oprettet min egen blog herinde på siden, men det skal I selvfølgelig nok høre mere om, når der er styr på det! Fortsat rigtig god weekend! Frida
'Frustriveret!Tirsdag d. 23 Februar 2010Ja, som overskriften siger, så har jeg lidt blandede følelser for tiden ;o) Først og fremmest er jeg rigtig, rigtig frustreret fordi jeg har pludselig fået en del frameldinger til kurset med Christina om små 14 dage. Flere forhåndstilmeldte har simpelthen valgt ikke at indbetale penge, og når jeg så endelig får fat i dem, viser det sig, at de slet ikke har planer om at komme. Det er jo sådan set ok, at man af en eller anden grund bliver forhindret, men jeg synes bare, at det havde været rart, hvis de så i det mindste havde givet mig besked... Så lige nu mangler vi altså nogle deltagere, hvis kurset overhovedet skal blive til noget. Selv deltagere uden hest vil kunne redde os, så jeg håber virkelig, at de pludselig dukker op. Vi får bl.a. besøg af vores kiropraktor Rikke Andersen, så der kunne ellers godt blive nogle fantastiske og lærerige debatter ;o) På den anden side er jeg selv totalt motiveret omkring træningen, og får redet en masse, og endelig er de fleste heste ved at fungere igen. Karina og jeg går og pepper hinanden op, og det er simpelthen skønt med sådan en positiv stemning i stalden. Vi er selvfølgelig også i gang med at træne hingstene, der skal til kåring i april. Lucky har været lidt halt, så hvis han ikke snart bliver bedre, må han desværre vente til september. Men Sir er kampklar, og ser fantastisk ud for tiden, så vi arbejder med lidt opdragelse og så skal han bare lige 'trimmes' lidt ;o) Trods alt positive hilsner! Frida
Gang i mange ting ;o)Lørdag d. 13 Februar 2010Pyh må da vist lige få opdateret lidt her også ;o) Jeg har som sædvanligt travlt, både med træningen af hestene, undervisning og så er jeg ved at arrangere kurser og prøver at få nogle nye ting i gang også. Jeg arbejder blandt andet på åbne træningsdage, aftenkurser og så har jeg endelig fået sat dato på de tre ridelejre, vi gerne skulle holde i år. Der bliver selvfølgelig vores egen lejr for eleverne, og derudover har vi i år arrangeret en decideret træningslejr, samt en mor/barn ridelejr også. Mere info under ridelejr her på siden. I morgen skal vi holde fastelavn med børnene hvor vi skal lave konkurrencer og selvfølgelig slå katten af tønden. Så varer det heller ikke længe, før vi skal holde kursus med Christina Holmbæck første weekend i marts. Der er stadig flere pladser både med og uden hest ;o) Ja, jeg har gang i mange ting, og når jeg får lidt mere styr på nogle af dem, så bliver I selvfølgelig straks opdateret her på nyhedssiden ;o) Mange hilsner fra Frida
I gang igen ;o)Torsdag d. 14 Januar 2010Ja så er den ferie ovre, og eleverne er tilbage igen. Det er nu også hyggeligt at undervise alle de søde børn, og de hyggende voksne ;o) Jeg får trænet på livet løs, selvom jeg synes, det lader til, at hestene har en aftale om at være halte på skift! Så snart den ene endelig er klar igen, så bliver den næste halt. Det er nu en lille smule frustrerende. Linea har døjet med en skade i flere måneder, og nu er jeg nok ved at erkende, at hun desværre aldrig bliver springhest igen. Hun får nu en ny behandling, og så håber vi, at hun kan blive rengående i trav i det mindste. Vi har også måttet opgive at få den tidligere springhest på ret køl igen, så han blev slagtet i tirsdags. Det var trist og ærgerligt, men det bedste for ham. Han har den sidste måned gået og hygget sig sammen med hingstene, men blev bare værre og værre :o( For at det ikke skal være løgn, så mistede vi de to nye plage i december. De fik kolik og den lille var nok for svag i forvejen, og hos søsteren på tre år udviklede det sig mega uheldigt, så vi fik lige to heste aflivet på to døgn. Da var jeg godt nok træt af at have hest!!! Heldigvis er der jo også gode ting! Jeg er endelig begyndt at springe på Capella igen, og hvis alt går vel, så regner jeg da med, at vi snart skal til et lille stævne også ;o) Vi har også fået vores klubjakker, og vi er simpelthen så smarte ;o) Vi kunne nu godt bruge lidt flere elever, så I må altså gerne reklamere lidt for os - Tak! Mange hilsner fra Frida
Glædelig jul og godt nytår!Tirsdag d. 22 December 2009Så kom sneen og hvor er det fint, hyggeligt og dejligt! Jeg elsker sne! Men jeg kunne nu godt undvære frosten og de ulemper og alt det ekstra arbejde, det medfører ;o) Vi holdt juleafslutning i rideklubben i søndags, så nu har jeg ferie fra undervisningen et par uger. Tror også mine søde ponyer trænger til lidt ferie, så de får lov at lave absolut ingenting, helt indtil næste år ;o) Jeg vil gerne takke alle for et godt år i 2009. Tak for alle hilsner i min gæstebog! Jeg håber, at 2010 bliver et dejligt år, med motivation, inspiration og en masse gode oplevelser med mine dejlige heste og elever.
Glædelig jul og godt nytår til Jer alle! Mange hilsner fra Frida
Kontrol og så videre ;o)Onsdag d. 9 December 2009Jeg har lige fået svar på min seneste scanning, og JUBII ;o) - kræften er blevet mindre igen. Det er bare helt fantastisk. Tænk, at bare tre gange kemo kan gøre så stor en forskel! Og denne nye kemo giver mig næsten ingen bivirkninger, udover lidt rumlen i maven, så det er da til at leve med ;o) Vi har allerede fyldt op på kurset med Christina Holmbæck i marts, og har derfor også allerede booket hende i både juni og august. Læs mere om det under kursus. Den 20. december skal vi holde juleafslutning i rideklubben. Det skal nok blive en rigtig hyggelig dag, og så skal jeg jo ligefrem have "ferie" i et par uger i år. Så skal jeg rigtig nyde at have endnu mere tid til at ride mine egne heste ;o) Glade julehilsner fra Frida
Så blev det december ;o)Fredag d. 4 December 2009- Og vi fik pyntet juletræet i hallen. Det er blevet SÅ flot, så nu er vi i julestemning hver eneste dag ;o) Her er også blevet lidt stille i huset, for Jan, som har boet her det sidste år, er flyttet. Han blev 18 år i september, og så besluttede kommunen at han skulle flytte til et andet bosted. Vi håber, at han bliver glad for at være der, og ønsker ham alt godt fremover. Det betyder så, at jeg selv klarer alt staldarbejde igen, og det er nu ret tilfredsstillende, men også lidt hårdt ;o) Vi er forresten også stoppet som forhandlere af Regulator Complete. Vi synes simpelthen, at det var for dyrt, i forhold til andre tilbud på markedet. Så lige nu er vi ved at prøve at finde et produkt, som gerne skulle være lige så godt, men helst kun halvt så dyrt ;o) Hilsen fra Frida Vi keder os ikke ;o)Lørdag d. 28 November 2009Her sker jo noget hele tiden, så derfor er jeg jo pludselig blevet bagud med nyhederne ;o) Siden sidst har vi holdt førstehjælpskursus med vores lille rideklub. Jeg håber ikke, at vi får brug for vores nye viden, men trods alt føler jeg mig lidt mere sikker nu, hvis der skulle ske noget. Dagen efter holdt vi et læsse/håndteringskursus, og det synes jeg gik rigtig fint. Jeg håber, at de alle fik lidt at tænke over, og nogle nye redskaber at arbejde med i dagligdagen. Vi har holdt to arrangementer med LandboUngdom Region Viborg. Først en rundvisning og ugen efter et longekursus. Der mødte ca ti personer op til begge dele, og det synes jeg var super fint! Det var nogle interesserede og spørgelystne mennesker, der dukkede op, og specielt longekurset var fedt for mig, fordi jeg fik lov til at fortælle og fortælle om dét, jeg gør, og forklare hvorfor det betyder så meget for mig. Jeg har været helt hæs siden ;o) Sidste weekend var jeg igen på kursus med Christina Holmbæck. Jeg havde Zahrabi med, og hun er desværre stadig lidt forstyrret af sine hormoner, så vi arbejdede kun i skridt med hende. Omvendt var det så også super godt, fordi vi virkelig havde tid til at gå i detaljer og "nørde" med de bitte små ting. Det var et meget inspirerende kursus, og jeg glæder mig meget, til vi får besøg af Christina her i marts. - Og nu er det så lige snart december, og jeg glæder mig til at julehygge og pynte op. Vi skal klippe julepynt og pynte juletræet i hallen på mandag, så skal vi nok komme i julestemning ;o) Mange travle hilsner fra Frida
Mere kursusTorsdag d. 5 November 2009De sidste tre dage har jeg igen været på kursus. Denne gang med Amanda Barton på Horsemanshipskolen ved Odder. Det har været super inspirerende, selvom jeg ikke fik set de andre kursister ride så meget, da jeg jo skulle hjem og undervise hver eftermiddag. Jeg havde min mors hest Florino med. Vi har haft mange problemer med ham, da han tidligere er blevet redet meget bag lod, har det været hans foretrukne reaktion, når han blev stresset. Dette har vi arbejdet meget med, og nu er mulen endelig begyndt at komme ud og halsen bliver krøllet ud, men så snart vi har forsøgt med trav, stresser han totalt. Han var meget skæv, og blev rettet af Rikke i februar. Siden maj har vi redet ham, men kun i skridt, så det var helt fantastisk, at vi i dag sluttede af med den lækreste, langsomme, balancerede trav ;o) På lørdag holder vi førstehjælpskursus her, og på søndag skal vi lave et håndterings/læssekursus i nærheden. Om to uger skal jeg på kursus med Christina Holmbæck, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi har også et par arrangementer med Region Viborg Landboungdom i denne måned. Mere om det under linket kursus. Glade hilsner fra Frida
Kursus og gæstebogen!Tirsdag d. 13 Oktober 2009I weekenden har jeg været på kursus med Christina Holmbæck, og det har bare været SÅ godt. Christina's træningsmetoder kaldes vel for klassisk dressur, men det ligger bare rigtig tæt på dét, jeg også laver, så det har været super inspirerende og motiverende. Jeg var bare med som tilskuer, så jeg glæder mig meget til november, hvor jeg skal have hest med på kursus. Jeg har også allerede aftalt med Christina at hun kommer og holder kursus her hos os til marts, så det er jo bare rigtig spændende. Jeg synes det var så dejligt at møde én, som gør de samme ting, så jeg kan få ny inspiration, men ikke skal flytte mig og forholde mig til noget, jeg alligevel ikke rigtigt tror på. Og så er gæstebogen jo oppe og køre igen, så smid lige en hilsen, nu du er her ;o) Mange hilsner fra Frida
Det måtte jo komme :(Onsdag d. 7 Oktober 2009Jeg har gennem et stykke tid haft problemer med at trække vejret, og det har efterhånden sat sig som meget kraftige muskelsmerter i ryggen. I starten troede vi, at det var eftervirkninger fra operationen, hvor jeg fik fjernet æggestokkene, men her på det sidste er det bare blevet værre og værre. Jeg har så fået lavet en hjertescanning, og selvfølgelig den normale kontrolscanning, og det har desværre vist sig, at kræften på lungerne har spredt sig igen :-( Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med det. Altså det er da ikke særlig rart, men det er jo heller ikke "forfærdeligt" på samme måde, som da det kom som et chok for os alle for to år siden. Jeg har jo på en eller anden måde vidst, at det ville ske, men håbet på, at det ikke var lige nu... Trods alt positive hilsner fra Frida På tide med en opdatering!Tirsdag d. 29 September 2009Sidst jeg skrev, havde vi jo fået flere nye heste, så jeg har egentlig bare travlt med at træne dem alle sammen! Vi har bøvlet lidt med nogle skader den sidste tid, men nu er de fleste heste tilbage i arbejde igen. Det er dejligt! Jeg har også lige fået to nye heste i træning, så der er faktisk nok at se til. Men jeg har det jo også bedst, når jeg har bare en lille smule travlt, så det er super! Jeg er meget motiveret lige for tiden, og får prøvet en masse nye ting af også. Jeg skal på et nyt kursus om 14 dage, og det glæder jeg mig meget til. Det er altid godt at blive inspireret! I dag har vi lige fået vores to nye læskure, så nu kan hestene også vælge at gå "inde udenfor". Det er meningen, at de fleste af hestene skal gå ude hele vinteren, så vores hit aktiv stald rigtig bliver udnyttet. Jeg har for første gang i flere år heller ingen heste med dækken! Da ingen af hopperne er stævneklare lige foreløbig, har jeg valgt, at hvis det skulle blive nødvendigt længere hen på vinteren, så må de klippes og få dækken på senere. Det er lidt underligt, men det må klart være mere behageligt for dem, og så må jeg jo bare bruge lidt mere tid på at strigle dem, når de bliver møgbeskidte ;o) Mange hilsner fra Frida
Flere nye heste ;o)Søndag d. 6 September 2009Altså! Man skal nogle gange bare lade være med at byde, når man bliver spurgt ;o) Men det gør nu ikke så meget, for vi har budt på Sir's familie. De er lige kommet hjem i dag. Vi har købt hans mor, Jannika, og hans to yngre helsøstre, Callisto og Joyful Colour. Sidstnævnte er bare så smuk, at jeg bliver glad bare af at kigge på hende. Hun bliver bestemt min nye kæledægge ;o) Det er meningen, at Jannika på ti år skal rides lidt, for hun er ikke i fol i år. Så må vi se om vi kan finde den helt rigtige hingst til hende til foråret. Callisto er et år, og skal måske sælges - engang... Jeg ved jo godt, at det ikke bliver let, så måske skal jeg bare vente til hun er redet til og så sælge hende til én af mine elever ;o) Colour skal kun sælges hvis nogen kommer med et bud, man ikke kan sige nej til ;o) Her er hun:
Glade hilsner fra Frida Tralala ;o)Fredag d. 28 August 2009Nu kører det vist igen ;o) Det var et fedt kursus i sidste uge med Amanda Barton, og jeg har allerede meldt mig til igen, næste gang hun kommer til Danmark. Jeg havde Zahrabi med, og fik nogle gode tips til at bygge videre på min træning. Det var også super hyggeligt at snakke med de andre deltagere, så jeg glæder mig til jeg skal afsted igen! Jeg har fået min gamle hest Zazu tilbage. Han har været lånt ud til min svigerinde de sidste fem år, men hun får ham ikke rigtig brugt, og trængte til en pause fra at passe heste, så nu skal jeg i gang med at træne ham, og se hvordan det går. Han var ikke så glad for at være ridehest, da jeg fik ham for seks år siden, men jeg er jo heldigvis også blevet klogere siden, så nu kan jeg forhåbentlig nogle nye tricks, så han bliver en glad ridehest ;o) I dag har vi været ude og købe ind - en bekendt skulle af med alt udstyr og heste. Så vi har købt en hestetrailer og fem heste i dag! Vi bliver altså bare aldrig klogere, når vi får et godt (?) tilbud ;o) Men jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med de nye. Der er en to og tre års med springafstamning, en ret fin 1'er pony på fire, en ældre pony, som måske skal tusse lidt rundt med én af vores elever, og så er der en springhest, som tidligere har gået store klasser, og nu skal trænes op igen. Den sidste har vi ikke helt købt, men lavet en aftale om ridning med henblik på salg. Mange glade hilsner fra Frida!
Det bliver vel bedre ;o)Lørdag d. 15 August 2009Hvordan er det nu? Det skal være skidt før det bliver godt eller noget i den stil. Så begynder det gode jo nok snart. Bo og Jan kørte min kære Rafikki til slagteren i mandags, mens jeg prøvede at lave noget fornuftigt samtidig med, at jeg tudede. Pyh, det var hårdt, men det værste var næsten den uge, jeg bare gik og ventede på at dagen skulle komme. Jeg spekulerede hele tiden på, om det nu var det rigtige, om han ikke bare skulle have en chance mere i ca. tre-fire år, selvom jeg inderst inde jo godt vidste, at han har fået chancen. Da det først var overstået, så kunne jeg jo ikke fortryde, og nu kan jeg nøjes med at mindes de gode tider, jeg fik med ham. I onsdags havde vi besøg af slænget fra BBH. De havde Luise fra Epona.tv med, og lavede nogle optagelser i hallen. Så nu er vi skam også lidt "med" på epona ;o) Bagefter red jeg undervisning på Capella, og sprang (!) lidt for første gang rigtig længe, så det hjalp også lidt på humøret, at hun er ved at være bedre igen. I næste uge skal jeg på kursus med Amanda Barton, og det glæder jeg mig meget til. Det er altid fedt at lære noget nyt, og jeg tror at der bliver meget, jeg kan bruge når jeg selv underviser, så det bliver spændende. Weekendhilsner fra Frida
Det kunne godt gå bedre...Mandag d. 3 August 2009Jeg synes altså ikke at det kører helt optimalt for tiden... Jeg har fået Netto aflivet i dag. Det var ikke så rart, men han kom ind i går og kunne pludselig ikke støtte på det ene forben, og så måtte jeg jo tage mig sammen og få det overstået. Jeg har nu kørt ham til en konservator, som vil sørge for at skelettet bliver afkogt, så jeg kan få ham hjem igen om et års tid regner jeg med. Jeg vil have ham samlet så jeg kan bruge ham til undervisning. Det lyder måske lidt makabert, men at have et rigtigt skelet giver nogle helt andre muligheder i undervisningen, og nu føler jeg i det mindste også at Netto bliver brugt til et godt formål. De sidste par gange, jeg har redet på Rafikki synes jeg ikke han har været helt optimal, så jeg fik dyrlægen til at tjekke ham i sidste uge. SOm ventet havde en en positiv bøjeprøve på dét bagben, hvor han har en lille smule spat. Da han kun er seks år, så giver det jo ikke den bedste prognose for at han kommer til at fungere som ridehest, og han er ihvertfald ikke blevet presset indtil nu, så den mest fornuftige beslutning er desværre at få ham slagtet. Jeg ved godt inderst inde, at jeg ikke kommer til at bruge ham, hvis han kun kan holde til en tur i skridt, men føj, hvor ville jeg gerne være den beslutning foruden. Jeg er dog nået så langt, som at det nok bliver i næste uge. Det bliver jo ikke sjovere af at vente, og han har jo efterhånden fået en del chancer. Pt. har jeg så egentlig ikke så mange heste at træne, da Linea og Zahrabi mangler sko, og smeden har ferie. Det skal der jo også være plads til, men hvor jeg dog glæder mig til at komme i gang med dem igen. Linea har stået stille længe pga. overbelastning af begge forben (tror hun har overbelastet det ene pga. den dårlige hofte og så derefter overbelastet den anden - det er noget rod), så nu skal hun ha' specialsko på, og så håber jeg det hjælper. Nå, men i det mindste har jeg da Capella og Felix gående endnu, og Shanaia kan jo også rides en lille smule. Og så har jeg trods alt stadig for det meste mit gode humør ;o) Kursus i august!Torsdag d. 23 Juli 2009
Velkommen til kursus på Center for HelhedsTræning! Fredag den 28/8 til søndag den 30/8 2009 På kurset vil du få et indblik i hesteverdenen set ud fra biomekaniske og læringsteoretiske principper. Hvad sker der i hestens hjerne? Hvad sker der i hestens krop? Hvordan tilrettelægger vi bedst den daglige træning, så både hest og menneske får størst mulig udbytte og færrest mulige konflikter. Vi arbejder med hestene hver for sig, og ud fra de ”problemer” den enkelte hest/rytter har. Du vil forhåbentlig få udvidet din viden om hestetræning, få tips og ideer til din "værktøjskasse", og ikke mindst ny motivation til den daglige træning. Der er ingen krav til træningsniveau og kunnen - alle er velkomne! Hestene opstaldes i bokse, og der er mulighed for at deles om fold/skiftes til den i løbet af dagen. Foder medbringer man selv. Hø er inkl. i prisen. Der er max. 6 deltagere med hest. Pris: Med hest: 1500 kr. Uden hest: 500 kr.
Mad og drikke medbringer man selv. Der vil være kaffe/the og frugt i rytterstuen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig på tlf. 24 48 62 67
Mvh. Frida Laursen Lidt af hvert...Tirsdag d. 21 Juli 2009I går havde jeg Netto (Cornet Byhøj), som jeg fik foræret i marts til røntgenundersøgelse. Han har taget 100 kg. på, er blevet rigtig fin i muskulaturen, og er ikke øm overalt i kroppen længere. Det var meningen, at alt det hårde arbejde og tålmodighed nu skulle belønnes ved, at jeg skulle i gang med at ride på ham. Desværre synes jeg, at han stadig slæbte lidt på venstre bagben, så det var vi jo nødt til at undersøge først. Som jeg havde ventet har han spat i bagbenet. Ved kontrol af det andet ben, fandt vi også en smule spat, så chancerne for, at han bliver ridehest er desværre til at overse. Han kommer ihvertfald ikke til at springe, og jeg tør ikke lade ham gå med til undervisning, for han er så sød, at han aldrig ville vise, hvis det begynder at gøre ondt. Det er ikke nemt at tage beslutningen om, at han skal aflives, men jeg føler i det mindste, at jeg har givet ham en ærlig chance, og endelig fundet ud af, hvorfor ingen kunne få ham til at fungere ridemæssigt. Han har jo haft ondt, den stakkels hest I fredags fik jeg jo fjernet æggestokkene. Operationen gik helt fint, og alt ser normalt ud. Jeg har holdt fri fra hestene weekenden over, hvor Karina har trænet på livet løs. I går kunne alle så holde velfortjent fri, og så har jeg været ude og ride et par heste i dag. Det gik rigtig fint, og det var dejligt at være i sadlen igen, selvom det selvfølgelig strammer noget i maven. Det føles også lidt som at ride når man har kvalme Jeg tror godt, at man kan overbelaste sin mave, for her sidst på dagen kan den godt nok mærkes! Det er også irriterende, at man skal bruge sine mavemuskler til nærmest alt, hvad man laver
Jeg har forresten også lige fået min Port Lewis Impression Pad. Det lyder da smart, ikke! Det er et sadelunderlag, med en slags gelé i, så man kan se, hvordan sadlen ligger på hesten. Den var lidt dyr, men den er helt sikkert pengene værd, for den giver det helt præcise billede af, om og hvor sadlen trykker. Det værste er, at så kan man jo ikke gå rundt og være lykkeligt uvidende længere...
Mange hilsner fra Frida
Hjemmesiden mm.Mandag d. 13 Juli 2009Så har jeg endelig fået tid til at redigere lidt på hjemmesiden. Der er kommet nye tekster rundt omkring, og efterhånden vil der også komme flere nye billeder på. Ikke alt er helt færdigt endnu, men det kommer snarest muligt! Jeg har også lige haft en rigtig stor personlig sejr - jeg har netop været oppe på min første tilridningshest, siden jeg fik kræft for snart to år siden;o) Det var ikke én af de nemmeste heste, vi har haft i tilridning, og jeg indrømmer, at dens lidt følsomme og livlige væsen gjorde mig lidt nervøs. Et rigtigt grundigt forarbejde gjorde dog, at den overraskede mig positivt, og slet ikke gjorde noget ud af, at jeg pludselig sad på ryggen af den - YES!!!! Jeg har også lige redet min tre års Shanaia til, men det var næsten for kedeligt. Anden gang jeg sad på hende skridtede vi ned til postkassen sammen med Linda og Felix. Hun har gået den tur så mange gange, at hun vist slet ikke lagde mærke til, at jeg var med ;o) Nu er det så planen, at hun bare skal rides på nogle små ture indtil næste år, hvor hun skal i gang med at lave lidt mere, og forhåbentlig bliver hun en super lille springhest engang! På fredag skal jeg ind og opereres og have fjernet æggestokkene. Jeg bliver så nok næsten nødt til at holde fri fra ridning i et par dage, men heldigvis har jeg jo Karina til at hjælpe mig, så hestene ikke får helt fri. Mange hilsner fra Frida LandsskuetMandag d. 6 Juli 2009Pyh, så er jeg ved at være ovenpå igen. Det gik bare rigtig godt med vores to hingste til Landsskuet. De opførte sig faktisk rigtig pænt fra vi kom til vi tog hjem. Frida - 12 år ;o)Lørdag d. 27 Juni 2009Ihh hvor er det altså dejligt, at det er sommer! Jeg har lige været ude og ride en sen aftentur på Capella - med en snor i grimen og uden sadel. Det var bare så hyggeligt, og jeg føler mig jo lige pludselig 20 år yngre - bortset fra, at dengang foregik det nok i et lidt højere tempo - jeg har holdt mig pænt i skridt i dag ;o) Dejlig dag!Søndag d. 14 Juni 2009I dag har vi holdt vores andet elevstævne i Romlund Rideklub. Hele 11 starter havde vi, så det var super flot. Alle ryttere red bare så nydeligt, og alle var glade og hjælpsomme hele dagen. Vi sluttede af med grill og hygge, så det kunne ikke være bedre ;o) Nyt om mig ;o)Torsdag d. 4 Juni 2009Jeg har været inde og få lavet en akut MR scanning, fordi mine fingre på venstre hånd begyndte at sove. Jeg var selv ret sikker på, at det var muskulært, men lægerne tager selvfølgelig ingen chancer, og det er jo også fint nok. Gæstebog!Fredag d. 29 Maj 2009Gæstebogen er desværre midlertidigt lukket for nye indlæg, da vi nærmest er blevet bombarderet med spam den sidste tid. Vi håber, at den snart er oppe at køre igen, med en mere sikker måde at lave indlæg på! Kursus m.m.Torsdag d. 21 Maj 2009Sidste weekend havde jeg jo kursus, og jeg synes, det gik rigtig fint. Vi havde fem ret forskellige heste, og nogle meget lærevillige og interesserede ryttere, så det kunne jo ikke have været bedre. Vi var i gang fra fredag aften til søndag eftermiddag, så jeg var også pænt træt bagefter ;o) Så er det vist på tide....Torsdag d. 14 Maj 2009.... med en ny opdatering! Vi har som altid nok at give os til, så jeg beklager meget, at jeg ikke har fået skrevet så meget på det sidste! Overgreb på heste!Onsdag d. 29 April 2009Jeg vil bare lige gøre opmærksom på denne udsendelse i LPS på TV2 i morgen torsdag kl. 22.40: Siden sidst...Fredag d. 17 April 2009Så er påsken overstået, og her har virkelig været gang i den ;o) Træning og kursus!Søndag d. 5 April 2009Vi holder kursus med/uden egen hest her på stedet den 15-17 maj. Der bliver mulighed for at arbejde med specielle problemer, start på tilridning eller almindelig rideundervisning. Der vil også være teoretisk undervisning. Det er muligt at låne en hest at arbejde med, hvis du ikke har din egen. Pris med hest: 1500 kr. Uden hest: 500 kr. Forår i luften!Onsdag d. 1 April 2009Ihh hvor har det da bare været en skøn forårsdag i dag ;o) Kontrol, kiropraktor og strandtur!Fredag d. 27 Marts 2009I dag har jeg fået svar på min seneste kontrol, og endnu engang er det hverken blevet værre eller bedre. Det betyder, at jeg nu skal have en periode uden kemo, og det glæder jeg mig meget til! Jeg er selvfølgelig også lidt nervøs for, om kræften så spreder sig, men jeg skal scannes igen om tre måneder, så det skal nok gå! Jeg har jo ikke haft de store bivirkninger, men jeg ser alligevel frem til at være en smule mindre træt, måske endda huske lidt bedre, og så satser jeg stærkt på, at mit hår begynder at vokse vildt hurtigt nu ;o) Nye heste...Søndag d. 22 Marts 2009Her sker jo noget hele tiden, og nu er det da vist på tide med en opdatering! Nye tiltag og hvad vi har lavet...Søndag d. 8 Marts 2009Ja, så er jeg rigtig ved at sætte gang i Romlund Rideklub! Vi har haft endnu et ryttermøde, været på udflugt til messen Hest og Rytter i Herning, og er ved at forberede os til vores lille elevstævne her den 22. marts. Det glæder vi os selvfølgelig alle sammen meget til! Nye billeder!Tirsdag d. 24 Februar 2009Så er der billeder af Silke, Bono og Chippeline i galleriet under "silkeaber". Weekend og fastelavn!Mandag d. 23 Februar 2009Det har igen været en rigtig hyggelig weekend. Jeg har været med min elev Sille ude og købe en ny pony, som lige pt. er her hos os, så jeg kan ride ham lidt i starten. Han hedder Triton, og er bare rigtig fin! Jeg har også haft besøg af flere af mine elever, og det har været rigtig hyggeligt. Det er jo super dejligt, at de godt kan lide at være her ;o) Nyt skal der til....Torsdag d. 19 Februar 2009Ja, jeg har vist egentlig ikke så meget nyt at skrive om, men så kan I få en lille sludder for en sladder denne gang ;o) Lidt af hvert...Søndag d. 8 Februar 2009Ja, der sker jo noget nyt her hele tiden, så nu må det være på tide med en opdatering ;o) Ryttermøde i RRKOnsdag d. 28 Januar 2009Her til aften har vi holdt vores allerførste ryttermøde i Romlund Rideklub. Der er jo ikke så mange elever (endnu), men derfor var det alligevel rigtig hyggeligt, og jeg tror også, at eleverne føler, at de er en del af vores sted, og det er super vigtigt for mig. Det er jo ikke planen, at vi skal have hverken bestyrelse, eller blive medlemmer af DRF, men vi skal have noget at samles om, og være en del af et fællesskab... Vi fik snakket lidt om vores kommende elevstævne, lavet klubregler og ellers lidt løst og fast om fremtiden. Og så fik vi selvfølgelig kage og saftevand ;o) En god dag...Tirsdag d. 20 Januar 2009I dag har min træner Susan Kjærgård været på besøg med nogle af sine heste. På den måde slog vi to fluer med ét smæk - hendes heste fik set noget nyt, og jeg fik noget tiltrængt undervisning ;o) Kontrol med mere...Fredag d. 9 Januar 2009Allerførst tak for de første hilsner i vores nye gæstebog. Det var dejligt, at allerede dagen efter den var lavet, blev den også taget i brug ;o) Skriv en hilsen ;o)Torsdag d. 1 Januar 2009Først og fremmest rigtig godt nytår!!! Jeg håber, at I alle er kommet godt og sikkert ind i 2009. Vi havde en stille og rolig aften sammen med min familie her hos os. Vi havde som sædvanlig tændt både lys og radio i stalden, så hestene mærkede ikke så meget til fyrværkeriet. Stævne og pral!Torsdag d. 21 Juni 2007Mor og jeg er netop kommet hjem fra distriktsstævne i Skåde med hestene, og vi kan næsten ikke få armene ned. |
Vores heste
|
|||||||||||||||||||||||
|
Copyright © 2006-2010 fridalaursen.dk. All Rights Reserved.
|
||||||||||||||||||||||||