Forside
Nyheder
Blog
Kalender
Salgsheste
Profil
Helhedstræning
Muligheder
Undervisning
Kursus
Ridelejr
Priser
Galleri
Kontakt
Links
Ejstrups Sirocco
SolarMagic
 

Fortsættelse af bloggen...

Tirsdag d. 30 November 2010

Her kommer fortsættelsen af sidste blog om hvordan, hestens hjerne fungerer:

Et signal ad gangen

Det du stiler efter, når du træner din hest, er at få dine signaler til hesten til at resultere i vaner. Når dine signaler er blevet etableret som vaner kan du føje andre signaler til eller du kan blande det oprindelige signal med andre for at fremkalde vanen. Du kan endda blande forskellige vaner.

Det er det der fx sker ved den klassiske dressurtræning - at blande vaner. Ved at give hesten signal til at gå fremad (schenkeltryk) og derpå at standse (tøjletræk), kan du få hesten til at gå mere samlet. MEN - og det er et stort men, hvis den grundlæggende vane ikke er etableret tilstrækkeligt, dvs. hvis hesten ikke har lært at gå tydeligt, villigt og ensartet fremad for schenkelindvirkningen og at standse tydeligt, villigt og ensartet for tøjleindvirkningen, vil de to signaler forvirre hesten hvis de gives samtidigt. Og en forvirret hest vil være meget tilbøjelig til at vise konfliktadfærd.

Derfor er det særdeles vigtigt kun at træne et signal ad gangen og kun at forvente en reaktion på signalet, indtil signal-reaktion forbindelsen er fuldt etableret. Tænk på dengang du lærte at køre i bil. Hvis en passager begyndte at tale med dig under kørslen blev du distraheret og begyndte at svede. Du var i konflikt fordi du havde svært ved at koncentrere dig både om at køre og at samtale. Men efter at dine køreegenskaber er blevet etablerede som vane kan du køre fra A til B uden at tænke over det nærmere. På samme måde er det vigtigt først at etablere de grundlæggende reaktioner hos hesten at gå fremad, at standse, at dreje og at vige med bagparten. Hvis ikke vil du hurtigt få en problemhest, en forvirret hest i konflikt.

Undgå "tillært hjælpeløshed"

Under naturlige forhold er heste sjældent i konflikt i længere tid ad gangen, fordi de under frie forhold kan løse deres problemer ved at følge deres instinkter. De kan flygte fra skræmmende situationer, de kan opsøge græs eller andet at æde hvis de er sultne, eller de kan true eller angribe en anden hest hvis de er bange for at miste position. Men hvad gør en hest der bliver redet, når trykket fra biddet i dens mund siger den skal standse og trykket fra schenklerne på dens sider siger den skal gå fremad? Denne simple (men hyppige) situation medfører konflikt hos mange heste. Derfor er det så vigtigt at træne hesten til selv at opretholde sin kropsholdning. Det bedste bevis for at hesten har lært det, er at give efter for tøjlerne i nogle få sekunder. Hvis den bevarer tempo og holdning har den lært det korrekt. Men hvis den går hurtigere eller mister sin holdning har den ikke lært det.

En hest der udsættes for konstant tryk (fx fra biddet) udvikler det, psykologer kalder 'tillært hjælpeløshed', hvilket betyder at hesten tilpasser sig smerten. Men tilstanden har en pris, og prisen betales i form af adfærdsproblemer. I værste tilfælde kan hesten begynde at beskadige sig selv, i mindre slemme tilfælde at den begynder at skrabe, når den står stille eller at den bliver aggressiv under opsadlingen. Hesten kan begynde at vise problemer når den skal dreje eller at blive ængstelig når den skal gå væk fra stalden. (Konflikt manifesterer sig ofte, når hesten føler sig mindst sikker.) Eventuelt kan den begynde at stejle, bukke, eller den kan udvikle stresskolik.

Heste har ikke moral

Alle nutidige træningssystemer fokuserer på vigtigheden af hestens "underkastelse", og de fleste ser megen adfærd som dominant adfærd, som fx når hesten trænger sig ind på trænerens individuelle område. Denne indstilling taler om at vinde hestens 'respekt'. Problemet med denne måde at betragte tingene på er blot, at hvis hesten skulle kunne besidde en bestemt 'attitude', skulle den også kunne skelne mellem rigtigt og forkert. Den skulle være i besiddelse af en vis grad af moral. Måske er det rigtigt at hesten har det. Men hvis den ikke har det, har vi et stort problem. Ved at antage at hesten har moral, gør vi den ansvarlig for sin adfærd. Det retfærdiggør at vi bebrejder den, når den begår en fejl, at den ved hvad vi forventer af den trods vores uklare krav til den. Det, at den alligevel ikke gør som vi forlanger, er blot et tegn på ulydighed hvilket berettiger os til at straffe den.

Giv aldrig hesten skylden

Endvidere er der andre rationelle grunde til ikke at give hesten skylden for sin adfærd. Enhver manøvre som hesten udfører og som vi måtte betragte som et eksempel på dominans, er simpelt hen en tillært respons. Hesten lærer at gå ind på dit område, simpelt hen fordi den bliver belønnet ved at du går til side for den. Det, at du ikke irettesætter den virker som en belønning. Hesten går dårligt når du fører den fordi den bliver belønnet for sin manglende indsats ved ikke at blive korrigeret. Men hvad der er meget værre er, at den viser flere forskellige reaktioner på et bestemt signal, hvilket i sig selv kan føre til konfliktadfærd. Når du trækker hesten fremad, går den ikke kun fremad men også lidt til siden, eventuelt i for langsomt et tempo og lign. Og jo mere i konflikt hesten kommer, eller jo mere konfliktadfærd den viser, desto mindre korrekt reagerer den på andre signaler og i andre situationer. Dette giver den frihed til at forsøge andre adfærdsreaktioner, som regel 'antisocial' adfærd. I stedet for at gå ind i dig støder den nu til dig med hovedet. Dens medfødte sociale instinkt øger dens konfliktrelaterede reaktioner når den føler at den befinder sig i en konfliktsituation.

Det som videnskaben tilbyder os er et lille vindue gennem hvilket vi kan lære hesten bedre at kende; ikke at kende den som vi bilder os ind vi kender den, men at kende hestens mentale styrker og begrænsninger, således at vi kan træne den med mere forståelse og følsomhed. Tålmodighed er ikke nok. Vi skal kende de principper hvorpå træningen skal baseres.

I min næste blog vil jeg give praktiske eksempler på mine egne erfaringer med læringsteori i træningen af hestene.

Kommentarer:

Navn: *
E-mail:
WWW:
Kommentar:
*

Vores heste
Skelet 0 år.
0 cm. 0 kr.
Vallak 5 år.
162 cm. 0 kr.
Hoppe 7 år.
172 cm. 0 kr.
Hoppe 5 år.
145 cm. 0 kr.
Vallak 8 år.
167 cm. 0 kr.

Copyright © 2006-2010 fridalaursen.dk. All Rights Reserved.