Det er menneskeligt at fejle...
Mandag d. 10 Januar 2011
Så er jeg endelig tilbage på bloggen. Det har været lidt hektisk den sidste måneds tid, så beklager ventetiden.
Denne gang vil jeg fortælle lidt, om nogle af alle de fejl, jeg selv har begået gennem tiden. Nogle har jeg lært af med det samme, og andre ting er først gået op for mig, efter at jeg har lært om læringsteori og biomekanik. Da jeg jo egentlig er ret perfektionistisk, har det af og til været svært for mig, når jeg har indset, hvilke konsekvenser, min uvidenhed har haft for mine (stakkels) heste. Jeg har altid elsket dem alle højt, og naturligvis gjort det bedste, jeg kunne, men derfor kan det stadig godt gøre ondt at tænke på, hvor dårligt nogle af dem faktisk har haft det.
Jeg husker, at vi til sidst kom af med shetlænderen Pjuske, fordi hun begyndte at bide og sparke. Dengang undskyldte jeg hende med, at jeg jo havde fået Tjalfe, og nu var hun nok blevet jaloux, fordi jeg brugte mere tid på ham. Det lød som en god begrundelse dengang. Problemet er jo bare, at heste ikke evner så komplicerede tankegange som jalousi jo er. Jeg ved stadig ikke, hvad der mon gik galt, for så meget husker jeg trods alt heller ikke ;o)
Tjalfe husker jeg til gengæld meget bedre. Han sprang så fantastisk, og vi vandt altid meget, fordi han løb så stærkt rundt på banen. For at være ærlig havde jeg ikke rigtig styr på ham. Jeg red med et meget stramt pelhambid, og det var mest et spørgsmål om at styre ham rundt til springene. At bremse, når vi først var i gang, var nærmest umuligt. Jeg red rundt med meget stramme tøjler, for bare at holde lidt igen. At give efter, kan jeg ikke huske, der var noget, der hed. Jeg red egentlig også med pisk. Altså bare for en sikkerheds skyld. Det giver ikke meget mening, for Tjalfe stoppede aldrig, og vi havde bestemt ikke brug for mere fart. Men alle red jo med pisk...!
Jeg husker også meget tydeligt, den sadel, jeg havde. Av, hvor må min brede islænder/nordbagge blanding have haft ondt i ryggen. Og i hovedet for den sags skyld – på det tidspunkt var det ikke så moderne at få ordnet hestenes tænder :o(
Med den viden, jeg har i dag, er jeg sikker på, at den kære Tjalfe nok ville have været en del mere afslappet at ride på, hvis han ikke havde været så stresset over aldrig at slippe for pres, og hvis han ikke havde haft ondt i sin krop. Og hvor er det så egentlig imponerende, hvor dygtig han rent faktisk var!
Moonlight var simpelthen en læremester af højeste karat – har jeg siden fundet ud af.
Det lod simpelthen som om, at intet ville fungere med den hest. Hun ville ikke springe og hun ville ikke gå i trailer. Hun kunne både bukke og stejle, når hun blev stresset nok. Og på dage, hvor alt pres blev taget væk, og vi kun red ”for sjov” kunne jeg springe små spring i fuld fart, snævre vendinger og nærmest uden tilløb. Men skulle vi ride ”rigtigt”, så sprang hun kun, hvis afstanden var helt perfekt, og jeg formåede ikke at forstyrre hende overhovedet.
- Noget jeg ikke var så trænet i, efter blot at have hængt fast på Tjalfe i nogle år!
Åhh hvor ville jeg dog gerne kunne gøre tingene om!
Tage Moonlight til kiropraktor, give hende en veltilpasset sadel, og give efter på de rigtige tidspunkter. Tænk, hvor ondt hun må have haft, efter at være ombord i en væltet trailer, og desuden redet med dårligt tilpasset udstyr! Tænk, hvor stresset hun må have været, over at få en så urutineret rytter, der ikke kunne hjælpe hende overhovedet.
Moonlight er her ikke mere i dag, men jeg er glad for, at jeg selv gav hende fred. Og jeg kan takke hende for, at jeg fik øjnene op for en mere hestevenlig måde at træne heste på. At jeg blev opmærksom på alle de ting, der ikke bare omhandler at ride på hestene. Udstyr, fodring, beskæring, foldtid osv. osv. osv.
Vi mennesker har heldigvis evnen til at udvikle os og blive ved med at lære. Og det er sørme også vores pligt, når vi har ansvaret for så fantastisk et dyr som hesten!!!!!
I de kommende blogs vil jeg fortælle om nogle af de heste, vi har i stalden nu. Om de udfordringer, jeg har haft med dem, og hvordan jeg har løst dem. De er alle en del af min proces mod her, hvor jeg er nu, så heller ikke med dem, har jeg måske fået startet dér, hvor jeg ville starte, hvis jeg skulle gøre det om i dag.
Kommentarer:
Vores heste
|
||||||||||
| Skelet | 0 år. | |||||||||
| 0 cm. | 0 kr. | |||||||||
|
||||||||||
| Vallak | 5 år. | |||||||||
| 162 cm. | 0 kr. | |||||||||
|
||||||||||
| Hoppe | 7 år. | |||||||||
| 172 cm. | 0 kr. | |||||||||
|
||||||||||
| Hoppe | 5 år. | |||||||||
| 145 cm. | 0 kr. | |||||||||
|
||||||||||
| Vallak | 8 år. | |||||||||
| 167 cm. | 0 kr. | |||||||||